Palæstinenser imellem bosættelser...

Nu er det blevet torsdag og vi får tidligt weekend, da det er helligdag i Israel i morgen. Det skal nydes med indkøb i stor stil - hvis vi altså kan bestemme os for, hvad vi skal købe, når det kommer til stykket.

I tirsdags havde vi en anderledes dag på kontoret. Klokken 11 skulle vi på "field-trip", hvor vi skulle besøge Tents of Nations, hvilket er en 100 hektar grund på Vestbredden, som ejes af en kristen palæstinenser - men stedet er omgivet af israelske bosættelser. I mange år har den kristne ejer kæmpet for sin ret til at beholde jorden, som har været på hans families hænder siden ottomanperioden (begyndelsen af 1900-tallet så vidt jeg husker) Nu har han endeligt fået ret til at beholde stedet, men det er ikke let for ham. Israelerne (regeringen red.) prøver i hvert fald ihærdigt at drive ham væk - han kan ikke få byggetilladelser, så han har 7 bøder hængende over hovedet, fordi han har sat telte op på grunden - men ellers har han valgt at tage konsekvensen og bygge under jorden i stedet - dvs udnytte nogle grotter, der er på stedet, som han sætter i stand så man kan have møder derinde osv. Desuden er det heller ikke tilladt for dem at have elektricitet eller rindende vand - så der bruges generatorere, ligesom han er i gang med at få indstalleret solceller, og så har de brønde.. Ja, de klarer den derude, men det er ikke altid lige let. Stedet bliver i dag brugt til børnelejre i sommeren, som fokuserer på forsoning mellem israelere og palæstinensere og desuden har de grupper som kommer og besøger dem, hvoraf nogle er lokale, som forsoner sig igennem arbejde på de 100 hektar. Det var et meget spændende besøg for os, spændende at se deres realiteter. Han er fx også blevet givet en blanco-check, som han frit kunne udfylde med alle de millioner han gerne ville have - men med den konsekvens at han for altid ville miste jorden. Der skal alligevel en stærk person til at sige nej til et sådant tilbud, men så meget brænder han for jorden og opgaven de har der!

Efter besøget tog vi direkte til Ramallah, hvor vi skulle have et møde med både Samouel og Yousef. Det var faktisk første gang vi var alene sammen alle 4 - og det var bare rigtig dejligt at det nu kunne lykkedes. Vi skulle planlægge en overnight weekend, som skal afholdes for vores fortsætter grupper i ledertræningen i midten af juni. Vi fik et program op at stå og fordelt nogle ansvarsområder, så forhåbentligt bliver det bare en god weekend, med liv og glade dage og ikke mindst vil Gud være iblandt os og tale til de unge - det er i hvert fald vores bøn.

Efter mødet forlod Yousef os for at tage tilbage til Bethlehem inden taxaerne ville stoppe med at køre, mens vi mødtes med Nader. Vi tog på tur ud til forskellige arabiske landsbyer omkring Ramallah - og besøgte Taybeh, som er den eneste kristne landsby på Vestbredden. Det var underligt, for Taybeh er en forholdsvis "død" by, der er ikke mange i gaderne og bestemt ikke børn. Men kører man i de andre byer, så er der nok børn - specielt i de byer, hvor der stort set kun er muslimer. Det fortæller lidt om antallet af børn i familierne, fortæller måske at muslimerne mangfoldiggør jorden, mens det samme nok ikke helt gælder for de kristne. Bagefter køreturen tog vi ud og spiste sammen, hvor vi også mødte Ferdi, en af de gamle kendinge fra kirken i Ramallah, så det var rigtig hyggeligt. En lang, men rigtig god dag, hvor vi først var hjemme kl 22.30!

I går var det en ganske normal dag på arbejdet, men da vi kom hjem var det atter tid til åbent hus i præstelejligheden. En god aften, med hyggelige mennesker. Det er nu dejligt med andre danske volontørere, selvom vi ikke føler, vi får set nok til dem alle.. Det kan godt være lidt træls, men det er virkeligt svært at få tid til det hele, må vi nok erkende.