Birgitte og Dina i Israel: Beduinkvinder - det må være vores fremtid

Den opmærksomme læser vil bemærke at det er gået drastisk ned i antallet af blogopdateringer - det har ganske enkelt været så travlt med besøg og ture hele tiden, at vi ikke har nået at gøre mere ved bloggen. Men nu tyder det på, at det kommer til at stilne lidt af, så det bliver godt nok.. Når det så er sagt, så er der da vist kun en weekend i juni, hvor vi ikke skal være væk hele weekenden - men det ser vi også frem til, for så skal den weekend udnyttes til at gå i den gamle by og købe alt det ind vi endnu ikke har fået købt... Herligt... Nå, men lad mig da komme til sagen med den her opdatering:

Onsdag aften havde vi atter åbent hus hvor Olsen fortalte om C.O. Rosenius og Lina Sandell. Vi hørte deres livshistorier og sang en masse af deres herlige salmer. Det var en dejlig aften, hvor vi bare fik indblik i 2 helt fantastiske livshistorier - 2 personer som holdt ud i troen på trods af modgang og prøvelser.

Torsdag var det Kristi Himmelfartsdag. Vi tog til gudstjeneste i Himmelfartshelligdommen på Oliebjerget. Til dagligt er denne helligdom en Moské, men én gang i året er der gudstjeneste - nemlig på Kristi Himmelfart. Vi kom til slutningen af den katolske messe - som foregik på latin og italiensk, så vi forstod intet. Det var ikke en helt fantastisk oplevelse, men trods alt fik vi lov til at fejre dagen ét af de steder, man tror Jesus fór til himmels fra. Bagefter gik vi hjem til Søster Abraham, som jeg vist tidligere har nævnt. Hun er dansk nonne her i Jerusalem og lever et stille liv i ydmyghed - noget hun bruger sin tid på er at male ikoner. Dem fik vi lov til at se og desuden fortalte hun også sin historie i forhold til ikonmaleriet. Efter frokosten gik vi ned i den Gamle By, hvor Pia, Olsen, Birgitte, Kai, Birte og jeg fik en is - og derefter stod den på shopping for sidstnævnte og undertegnede. Det vil sige vi havde shoppet hele vejen ned efter isen, så Kai gav op og sammen med Olsen hyggede han sig med en mandesnak. Da vi mødtes igen endte vi med at gå ud at spise en dejlig middag sammen, for det var vores sidste dag med Birte og Kai. Vi vil gerne sige MANGE TAK for et dejligt besøg til jer, vi nød virkelig de 14 dage, vi havde jer her, og er meget taknemmelige for alt!!

Fredag skulle turen gå til ørkenen sammen med Kirsten, Pia, Heidi og Maria. Vi tog bussen ned til en beduinlejr, hvor vi camperede en enkelt nat. Første dag red vi på kameler - hvilket var virkelig hyggeligt, men for nogens vedkommende gav det ømme lårbasser. Ellers lavede vi ikke det vilde første dag - vi lavede mad over bålet på ægte spejdermanér, og vi gik ud i ørkenen og så på stjerner.

Frokosten bestående af pita, hummus, chokolade osv blev nydt

Birgitte og mig på vores trofaste kamel

Hele karavanen

Pia og mig der er i gang med aftensmaden på primitiv vis

Hele flokken, der nyder aftenen sammen

Lørdag stod vi op og nød en dejlig morgenstund i ørkenen, hvorefter vi begav os ud på et par timers gåtur i ørkenen - det var dog ret varmt, så vi kunne ikke holde til mange timers tur - lidt ærgerligt, men det er nu engang vilkårerne på denne årstid i Israel. Efter frokost og afslapning kom der en bus og hentede os, for at bringe os til Ein Gedi ved Det Døde Hav, hvor vi nød at flyde lidt rundt. Det var første gang i det salte vand for Pia og Heidi, så det var meget sjovt at se deres reaktion på den vægtløse følelse man har i vandet. Efter et par timer ved det døde hav gik turen atter mod Jerusalem. Vi skulle sige farvel til Kirsten for natten til mandag vendte hun næsen mod Danmark. Tak til alle for en dejlig tur og specielt tak til dig Kirsten for 5 gode måneder sammen her i Jerusalem.

Vandretur i ørkenen

Afslapning efter den "meget" hårde tur

Hygge og leg i Det Døde Hav

I går, søndag, skulle Birgitte og jeg sove længe for første gang i lang tid. Vi vågnede begge kl 9 og troede bestemt vi havde forspildt chancen - men efter en times tid i vågen tilstand fløj tiden åbenbart afsted med os i drømmeland, for klokken 12 slog vi brat øjenene op igen - dejligt udhvilede. Pia kom på besøg og sammen bagte vi chokoladekage, som vi nød med is. Senere lavede vi ansigtsmasker ud af vandmelon, yoghurt og mel (for at den ikke skulle rende af huden) - ja, opskriften sagde at det skulle være et vitaminboost. Hyggeligt - men vi må erkende også lidt svinende. Pia blev og spiste aftensmad med os og sammen med Olsen havde vi en god aften på terrassen.

Pia og Birgitte nyder maskerne i fulde drag

Og det gør jeg selvfølgelig også

I dag har vi så været på arbejde. Vi har udsigt til en forholdsvis normal uge - dvs vi har fri tidligt torsdag og fri fredag (da Kristi Himmelfart bliver fejret en uge senere i de kredse som også fejrede påsken en uge senere end os) Vi har sat frimærker på et sted mellem 500 og 1000 kuverter - så det var enormt inspirerende... Kontorarbejdet er ved at blive meget ensformigt for os begge, og vi ser efterhånden frem til nye udfordringer - men i eftermiddags havde vi møde med Yousef i Bethlehem, og det er noget af det, der stadig gør hverdagen god - det er ganske enkelt de mennesker vi omgås. Vi havde en dejlig dag med ham - og vi fik også holdt vores møde som vi skulle.. Da vi satte kursen mod checkpointet efter 3 timers tid med Yousef mødte vi Awad, som vi også bowlede med for nogle uger siden, og han gav lige et lift til checkpointet. Det er så dejligt, at man faktisk kan løbe på folk i Bethlehem og Jerusalem, som man kender. Så begynder vi da at føle os helt lokale. Da vi kom hjem gjorde jeg rent, mens Birgitte bagte en jordbærtærte, som vi vil til at sætte os til at nyde nu, med marcipan og kagecreme fra Danmark - og en god dansk kop Merrild kaffe til - hvad kan da være bedre??