shopping, shopping, shopping...

Puha, hvor har den sidste uge været dyr her i Israel... Det må jeg jo nok starte med at forklare nærmere:

Torsdag havde vi tidligt fri pga. den jødiske pinse (som jo også falder sammen med vores pinse, lucky) og det betød én ting: SHOPPING i den gamle by.. Hvorfor så det? Jo, fordi vi kan få plads i Olsens flyttelæs, som skal sendes til DK i løbet af den nærmeste fremtid - og så skal vi jo have købt alle de store ting ind! Så shopping måtte være vejen ud for os.. Vi startede som sagt torsdag kl 14.30 - og fortsatte indtil 18-tiden. Fredag tog vi afsted i løbet af formiddagen og ja, var FÆRDIGE omkring kl 17.. Lørdag blev det "kun" til 1½time.. Men hvordan kan man bruge så meget tid derinde? Jo, man skal jo gerne gøre sig gode venner med sælgerne, for at kunne få en god pris hevet hjem. Så vi var inde i 5-6 butikker for at drikke the, kaffe, friskpresset juice, cola og cappucino - det er altså ikke helt ringe - og det var kun fredagens nydelser.. Det er nemlig sådan, at man ofte kan blive budt på noget at drikke i butikkerne - også selvom man ikke køber noget! Det er virkelig hyggeligt at kende nogen i den gamle by, så har man nogen at hilse på når man går dernede. Vi har også fået brugt nogle penge, jeg nævner i flæng: fad, vaser, smykker, ur, lysestage, bukser - og jeg kunne blive ved! Dejlige dage det må vi altså bare indrømme..

Lørdag havde vi gudstjeneste i den danske kirke - med menighedsskole inden. Efter gudstjenesten tog vi med Pia og Heidi hjem - det var bestemt på tide at vi skulle se hvor nogen af de andre volontørere bor. En hyggelig aften, hvor vi endte oppe på deres tag for at se en film inden vi lagde os til at sove deroppe. Søndag så vi først Pia og Heidis arbejde: Alyn Hospital, hvor de arbejder med små børn, som stort set intet kan. Det var rigtig spændende og helt fantastisk at se så flot et hospital hernede. Derefter gik vi en tur til Ein Kerem, som er en meget hyggelig landsby. Derefter skulle turen gå ind til Ben Yehuda, ind på gågaden til mere shopping.. Ej, vi fik ikke købt noget særligt, men vi fik et godt måltid inden vi sagde farvel og tak for en dejlig weekend sammen.

Ugen er gået hurtigt, men det er nu godt nok. Tirsdag var der evakueringsøvelse i Israel, eller hvad man nu kalder det. Kl 11 gik luftalarmerne i hele landet - og så havde vi i Jerusalem 3 minutter til at komme ned i beskyttelseskælderen. Andre steder har man kun 30 sek, der er forskel alt efter hvor man bor henne. Nå, men det blev underligt nok ikke taget vildt alvorligt, men på kontoret havde vi det lidt sjovt med at "skynde" os derned - vi ville nødig ende med at skulle i kælderen for alvor - så bliver det sammen med en masse garagemænd og der er bare ikke særlig god plads.. Det er underligt med sådan en øvelse i et land som Israel, hvor man rent faktisk ved, at det kunne blive alvor en dag - på en helt anden måde end i DK...

I går havde vi bagt en jordbærtærte som vi tog med på arbejde. Vi pyntede med en masse danske flag, og således fejrede vi "Dansk Dag" - forskud på Grundlovsdagsfejringen. Vi spiste, tog billeder af kagen med et billede af kronprinsefamilien i baggrunden, tog billeder hvor vi alle var pyntet med danske flag - og så hørte vi vores 2 nationalmelodier. En dejlig dag, hvor vi har set potentiale i nogle folk til at blive danskere.
Da vi kom hjem, havde vi atter åbent hus, hvor vi fik besøg af Allan Sørensen, som er Mellemøstkorrespodent for Kristeligt Dagblad. En rigtig spændende aften, hvor han fortalte om USAs politik i forhold til Mellemøsten, han fortalte om Iran, og om hvordan de er ved at udvikle atomvåben - og har sagt at de vil jævne Israel med jorden og sidst talte han om: Israel. Det er spændende at høre fra en så klog mand om lige præcis disse emner.

I dag har vi haft gang i bageriet - pølsehorn og pizzasnegle i spandevis: Nu er vi ved at være klar til Olsens afskedsreception på lørdag i kirken! Det bliver hyggeligt..

I morgen skal vi til handikapdag i Bethlehem. Det er en dag, hvor Musalaha har planlagt en masse aktiviteter for handikappede børn, sådan så der kommer fokus på dem - og med det håb, at det kan åbne lidt op for accepten af at have handikappede børn. Nu er det tabu, har man et handikappet barn, så skjuler man ofte barnet i hjemmet, så ingen finder ud af det.. Det er frygteligt, at det skal være sådan, men vi kan håbe og bede til at det må ændre sig - men det er en grundholdning, der skal pilles ved, og det er jo ikke nødvendigvis så let. Men et bedeemne til jer - og til os selv!! I får mere at høre, når vi har været afsted...