Ugerne der løb afsted

Det er jo ikke fordi vi laver så meget, men tiden løber bare derudaf uden at vi når en brøkdel af det vi gerne vil. I hvert fald når vi ikke at opdatere bloggen. Men nu vil jeg give det endnu et forsøg...

I de sidste par uger har vi haft besøg af Louise og Charlotte, som har været her for at evaluere vores projekt med Musalaha. Det har været godt og meget hyggeligt. Forrige weekend tog de, Pia, Heidi, Maibritt og vi til Tel Aviv, hvor vi først var i kirke i Immanuel Church for derefter at tage med Mette og Martin Hornstrup, som i 3 uger er volontørere hos kirken, hjem og spise forkost. Det var rigtig hyggeligt og dagen blev sluttet af på stranden, hvor der var dejligt varmt og kæmpe bølger. Heidi og Pia tog med os hjem og sov til søndag - hvor vi tilbragte dagen på terrassen med solbadning og vandkrig, krøller i Heidis hår og isspisning. En herlig cocktail.

Sidste uge forsvandt ligeså hurtigt som den kom. Onsdag havde vi møde med Samouel og Nader i Ramallah - det var rigtig dejligt at se dem igen... Og torsdag skulle vi ud at spise med Louise, Charlotte, Nader, Samouel og Yousef. Herligt at se Yousef igen, vi havde ikke set ham siden juni engang, så det var bare dejligt. Hvor kommer vi til at savne alle de drenge, når vi om 2 ugers tid vender snuden mod Danmark igen. Dette var en evaluerings/afslutningsmiddag - vi k0mmer nok kun til at se drengene en gang eller to mre før vi rejser, det er bare underligt...

I fredags tog vi hjem til Pia og Heidi efter endt arbejdsdag, hvor vi bare hyggede os. Vi overnattede indtil lørdag, hvor formiddagen gik med afslapning og i løbet af eftermiddagen tog vi ind i Den Gamle By og tullede rundt, som i hvert fald Birgitte og jeg holder af det, og til sidst sluttede vi af med noget mad på Jerusalem Hotel.

Søndag skulle vi se et af de vigtigste steder for os at nå inden turen går hjem igen, nemlig Yad va Shem også kendt som Holocaust museet. Det var rigtig godt at være derude. Meget skræmmende og det er egentlig også meget følelsesladet at være der - så meget ondskab, der ødelagde så mange liv. Spørgsmålet jeg godt kan sidde tilbage med, er om det overhovedet var en "fordel" at overleve koncentrationslejrene? For hvordan kan man overhovedet få et liv til at fungere igen bagefter? Er man ikke mærket for livet og helt ude af stand til at "komme sig over" det man har været igennem? Tiden sletter altså bare ikke alle sår, den læger heller ikke nødvendigvis. Har man mistet alle sine kære og set så meget ondskab på et sted, så er jeg ikke sikker på man kan fungere igen bagefter. Og hvad hvis man er blevet tvunget til at grave massegrave, eller få alle sine venner losset ind i et gaskammer? Kan man så tilgive sig selv det? Der er mange tanker, som man sidder med bagefter - en ting kan vi bare konkludere: Hvor var det frygteligt og hvor håber vi bare ikke, at historien kommer til at gentage sig selv.

Efter vi havde været på museet tog vi ind i byen og hyggede os, for derefter at sætte kursen mod French Hill til en dejlig afslappende aften, med rester til aftensmad efterladt af Louise og Charlotte - vi siger mange tak.

I dag var det så tilbage til kontoret. Dagen skal nok komme til at gå hurtigt, for snart skal vi hente børn på Vestbredden for at få dem med på børnelejr - de kan ikke selv komme igennem checkpointet og hverken palæstinensere eller israelere kan komme igennem - så det efterlader os med jobbet. Så havde det bare været hyggeligt om vi skulle have været med på lejren, som det oprindeligt var planen, men det skal vi jo så bare ikke!! Der var alt for mange ledere, så vi skulle blive på kontoret i stedet!!

Nå, det var alt for nu.. Billeder - tja, det må i undvære, i hvert fald ind til videre, men sats ikke på at der kommer noget - kameraet bliver heller ikke brugt så flittigt længere! Nu nyder vi bare livet...

Så gik turen til Egypten

Vi kan jo slet ikke følge med herinde. Alt for meget sker - og alt for lidt bliver skrevet om det! Men nu vil jeg kort prøve at skrive om de sidste par uger:

Birgitte nød i høj grad besøget af Nanna og Miriam - og det gjorde jeg for den sags skyld også (selvom det gav mig en del mere arbejde, da Birgitte tog fri - men hvem ville ikke have gjort det for 2 dejlige veninder?)

Fredag middag var det hele slut - for der satte Birgitte og jeg kursen mod Egypten, da vi skulle have fornyet visumer igen! Så vi tog først bussen til Eilat, hvor vi mødte 6 argentinske fyre, som vi endte med at krydse grænsen med og fortsatte sammen med dem i en van til Cairo. Der ankom vi så kl 2 om natten efter ca. 12 timers rejse. I Cairo boede vi hos Omar, som Birgitte kender fra DUF kurset. Han bor hos sin far og lillebror, så det var meget hyggeligt. Vi brugte stort set alle dage i Cairo, da vi bare nød afslapningen - og at møde Omars venner..

Lørdag gik vi rundt i nabolaget med Omar. Vi sad lidt på en cafe og nød et stop vandpibe og om aftenen sad vi så på deres tag, hvor alle de unge fra bygningen hænger ud om aftenen/natten (egypterne er ofte natteravne - temperaturen er bare mere behagelig om natten..)

Søndag fulgtes vi med en anden Omar - lad os kalde ham #2 for nemheds skyld. Det var meningen vi skulle have været på det egyptiske museum, men vi havde glemt passet, så vi kunne ikke komme ind. Så vi endte med at tage ud til pyramiderne, hvor vi red rundt på vores heste - første gang for os at ride rundt alene, uden en der holder i seletøjet. Hani, som var den fyr, der red med fra stedet, hvor vi havde lejet hestene fra, kunne til gengæld godt lide at få specielt min hest, Michael til at galopere - hvilket jeg ikke var helt tilfreds med i øjeblikket - men det var nu skægt nok. Besøget blev ikke så langt, men vi må bare indrømme, at de pyremider er imponerende - og det er sfinxerne også. Det var en dejlig dag, som atter endte på taget...

Mandag tog #2 os med til Citadellet. Aldrig har vi været så irriteret over at følges med nogen, for han gav os slet ikke tid til at se stedet - så vi fik ikke så meget ud af besøget. Men vi så en imponerende moske og nogle politi- og militærmuseer. Bagefter tog vi til Khan al-Khalili, som er deres svar på Den Gamle By. Her fik vi ret hurtigt droppet #2, da det bare blev for træls. Så vi gik rundt og hyggede os med at gå rundt i gaderne. Vi mødte en fyr, som var meget sød. Hans familie viste sig at eje den ældste cafe i Cairo, som guidebøgerne fortæller at man SKAL besøge. Tilfældigt mødte vi ham der igen, og han endte med at betale for os - for bagefter at vise os rundt i det gamle Cairo. Så fortalte han os om en rigtig hyggelig park, hvor vi (Birgitte og jeg alene) tog ud bagefter. Noget af det første vi mødte der, var to muslimske kvinder og en masse børn. Den ene stak sit lille barn i Birgittes favn mens alle andre børn omringede os - og så var det billedetid. Da vi havde forladt dem, kom nogle af børnene pludseligt løbende efter os og spurgte om vores navne. Jeps, vi er jo flydende på arabisk, så vi forstod dem fuldt ud (det skulle vi senere erfare ikke var situationen, da vi ikke kunne forstå et eller andet spørgsmål, de virkelig gerne ville have svar på) Lidt senere hørte vi nogen råbe vores navne - og der var de to kvinder igen med alle børnene - og de ville gerne have endnu et billede med os og børnene på en bænk.. Så nu har vi også været en turistattraktion... En hyggelig dag i parken..

Tirsdag var vi hele dagen på egen hånd. Vi startede med at se Det Egyptiske Museum, hvor man kan se mange genstande fra de forskellige egyptiske tidsperioder. Det var meget hyggeligt. Bagefter tog vi en hestevogn (virkelig turistet) til Cairotower - et tårn, hvor man har en helt fantastisk udsigt over Cairo. Om aftenen tog vi ud og sejlede i en Faluka, som er en båd med sejl, på Nilen, sammen med Omar (#1) og Abbas, som er en af vennerne fra ejendommen. Det var en hyggelig sejltur, helt stille og rolig.

Onsdag havde vi bestemt vi ville til Alexandria, som er en gammel græsk-romersk by 4 timers kørsel fra Cairo. På det egyptiske museum havde vi mødt en fyr, Amir, som kom derfra, og ham ville vi så møde. Men da det ikke gik så godt med at finde et transportmiddel til Alex, endte vi med kun at sidde på en cafe og komme på stranden, da det var for sent at se noget. Men vi havde en meget god dag med Amir og hans to venner - vi tog ud at spise med dem til sidst (vi missede både tog og nogle busser da vi skulle hjem, så vi var først i Cairo igen kl. 5 om morgenen!)

Torsdag sov vi længe og nød bare livet hjemme hos Omar (han var selv på arbejde) Det var nu godt nok med noget afslapning...

Fredag skulle vi have været til Nuweiba, som er en by på Sinai-halvøen ud til Det Røde Hav. Men desværre gik der ingen busser og Omar endte med at fare rundt i Cairo det meste af dagen for at finde en måde at komme dertil. I stedet for at tage den 7 timers tur til Nuweiba endte vi med at køre med #2 til Ein Sukkoh (eller hvad det hedder) som er en by også ud til Det Røde Hav, men kun 1 times kørsel fra Cairo. Vandet var heller ikke så lækkert, men vi endte på et luksushotel, hvor vi havde en dejlig pool. Vi nød livet her - men vi kunne ikke være på hinandens værelser, da det er imod egyptisk skik - så der gik sikkerhedsvagter rundt og smed os væk fra Omars værelse 2 gange vi prøvede at komme derind.. Det var underligt at føle os så overvåget - men de havde heller ikke andet at lave end at kigge efter os, eftersom vi var de eneste udlændinge.. Hotelpersonalet prøvede ellers at hjælpe os (bare rarere på værelserne midt i eftermiddagsheden, da der er air condition der) men de statsansatte sikkerhedsvagter var for snu!!

Søndag morgen tog vi tilbage til Cairo, hvor Omar tog på arbejde og Birgitte og jeg tog til det Koptiske Cairo - som er den kristne del af byen. Der er nok fem kirker, som dog ser noget anderledes ud end hvad vi er vant til. Men det var meget hyggeligt at gå rundt - og se nogle kristne egyptere, hvilket man ellers kunne blive i tvivl om der fandtes. Vi spiste frokost på en lille hyggelig cafe, hvor der sad en arabisk familie. De to små sønner kom over til os, og endte med at sidde hos os i små 2 timer - til trods for de intet engelsk kunne, hvilket forældrene heller ikke kunne. Men det var rigtig hyggeligt at "lege" med dem - der skulle jo intet til for at underholde dem!!

Mandag tog vi afsted tilbage til Israel kl 5.30 om morgenen, for at være i Eilat omkring kl 12.30. Vi havde det meget let med at komme over grænsen, så tak og pris for det. Jeg blev stilt en del spørgsmål, Birgitte lidt færre, men det var alt i alt meget let.. Kl. 14 gik bussen tilbage til Jerusalem og ved 18 tiden var vi tilbage hjemme. En dejlig tur - men hvor er rygterne sande om egyptiske mænd - eller i hvert fald nogen af dem.. Nogen piller frygteligt meget, de fleste glor - og så er der de vildt søde fyre, som aldrig ville gøre en kat fortræd... Men vi har nydt ferien i høj grad, det har bare været dejligt

Nu er vi så tilbage på arbejdet igen, der er nok at se til... Papirerne har hobet sig op mens vi har været væk - og der skal lige trækkes det sidste ud af os inden vi forlader landet.. På hjemmefronten er der blevet meget stille. Olsen er her ikke mere - underligt ikke at have ham at snakke med efter endt arbejdsdag... Alle fra lejligheden ovenover er rejst... Der er kun Heidi, Pia og os tilbage. Der skal dog nok blive liv nok i lejligheden, lige nu har vi besøg af Louise og Charlotte fra IU, som er her for at evaluere vores projekt.. Og derefter kommer der en præsteafløser med sin kone - og så kommer der en gruppe danske unge, som skal rejse rundt i landet... De skal så overnatte på vores terrasse... Så der kommer liv og glade dage i hytten!!
Nå, så lidt blev det vist heller ikke. Vi har ikke så mange billeder alle steder fra vores tur - fx har vi ikke et eneste fra Alexandria.. Men I får lidt at se!!

Så er vi på vej i bussen

En aften på taget fandt en af Omars venner, Abbas, det meget underholdende at pynte mit hår med alverdens duftende blomster fra deres "taghave"

Vores første bekendtskab med pyramiderne

Birgitte i noget der ligner galop

Os foran pyremiderne - læg mærke til hvor flot vores heste står, helt lige.. Jaja, vi har bestemt talent...

Så griber jeg lige en pyramide

Oppe på en pyremide

Knap så flot placering af hestene - men læg mærke til at Birgitte er imellem ørerne.. Det er da lidt skægt

Sfinx foran en pyramide

Den flotte moske ved Citadellet

...og vi skulle dækkes til for at komme ind...

Så blev vi stillet op af #2 - ikke helt tilfredsstillende, men man kan da ikke se at vi ikke gider..?

Inde på den ældste cafe i Cairo

Den søde mand, som betalte for os - og senere viste lidt rundt..

En kvinde der får hejst noget op i en lejlighed ved hjælp fra et kurvesystem

Han kunne balancere med vildt meget brød - vi var imponerede

En af de hyggelige gader i det gamle Cairo (Khan al-Khalili)

De søde kvinder med børnene i Al Azhrar park

Muslimske kvinder og børn som leger - dejligt at se dem nyde livet i fulde drag

Så har vi været på det Egyptiske Museum - kameraet måtte ikke komme med ind...

Hestevognsturen til Cairotower - midt i den sindssyge egyptiske trafik

Udsigten fra Cairotower

Os oppe i tårnet...

Solnedgang på vej væk fra tårnet over Nilen

Så nyder Birgitte vandet på vores luksushotel

Birgitte og Omar på hotellet

Os på stranden

Vandpibetid om aftenen på hotellet

Fællesbillede... Hvor vi røg vandpibe og spillede pool...

De to søde drenge vi hyggede os med på Cafe i det Koptiske Cairo

Fællesbillede - hos en af Omars gode venner i Cairo, som vi besøgte vores sidste aften i landet

Hygge på taget den sidste aften

...og så kom vi hjem til et udsprunget figentræ - det gik Olsen glip af... En enkelt figen, men alt tæller vel??

Overraskelse - af den store slags...

Som sagt havde vi tur med kirken til Soreq-hulerne, Latrun og Mini Israel i tirsdags. Det var en virkelig hyggelig tur - og jeg fik æren af at køre en af bilerne, hvilket var helt igennem fantastisk. Vi var 5 volontørere, Olsen og 2 fyre, som var på besøg i Israel, afsted på turen, så det var hyggeligt samvær. Soreq-hulerne er drypstenshuler - eller umiddelbart nærmere en stor hule.

Latrun, tja, det var meningen vi skulle have været på klosteret og se det - og ikke mindst se noget fra deres vinproduktion, men typisk var det, at de havde lukket i middagstiden, så vi nåede aldrig ind. Det sidste vi gjorde var at tage til Mini-Israel, hvor der er, som man næsten kan gætte sig til, lavet en mini udgave af Israel. Vi kunne se Haifa, Eilat, flere steder i Jerusalem osv. Det var virkeligt godt lavet.

Dagen blev sluttet af hjemme i lejligheden med undervisning ved Olsen om at bedømme forkyndelse. Det var en rigtig god dag alt i alt.

Torsdag tog vi turen til Jericho, hvor vi skulle på overnight weekend med advanced group fra Bethlehem og Ramallah. Der havde vi to hyggelige dage, på et godt hotel. Ja, sådan nogle lejrture er meget anderledes hernede end i Danmark. Der er bestemt ikke noget, der er primitivt. Første aften havde vi undervisning, mens vi fredag var på tur til Qumran, hvor man har fundet Dødehavsrullerne og også nogle få steder i Jericho. Sent om eftermiddagen gik turen tilbage til Jerusalem, efter et par timer med tid til at hoppe i poolen. En dejlig weekend med nogle rigtig søde mennesker. (billederne er selvfølgelig på arbejdet - måske jeg får sat nogen ind, når jeg har mulighed for det - men bestemt ingen løfter)

Fredag aften skulle vi ud at spise afskedsmiddag med Olsen og Maria, det var en rigtig hyggelig aften, på en rigtig god restaurant på et hotel i Jerusalem meget tæt på den Gamle By. Vi nød aftenen, dejligt med en hyggelig stund os 4 imellem.

Lørdag morgen skulle den stor overraskelse komme til Birgitte. Nanna og Miriam kom nemlig på "uanmeldt" besøg - dvs. jeg har korresponderet med dem, så jeg vidste at de kom og hvornår osv. De fik lov til at vække Birgitte - og jeg kan bare sige, at jeg tror sjældent, at jeg har set så overrasket et ansigt på nogen. Da Birgitte var blevet frisket lidt op og morgenmaden indtaget tog vi ind i Den Gamle By og fik lidt rundt og hilste på nogle folk og osede lidt inden klokken slog 16 og vi skulle have gudstjeneste. Det var Olsens sidste gudstjeneste, så det var lidt underligt, men en rigtig festlig fejring. Vi sluttede af med at synge "Herre, jeg vil gerne tjene" som postludium - det tror jeg, var et super godt punktum for 4½ års tjeneste i Israel for Olsen. Bagefter gik vi ud og spiste en rigtig god middag, før kursen blev sat mod præstelejligheden, hvor Meet the People volontørerne modtog diplomer for deres ophold hernede - og der var forbøn for os alle. Det var en virkelig dejlig aften.

Søndag fik Birgitte ringet til Majdi, som er en palæstinensisk mand fra Bethlehem. Han havde sagt, at vi bare kunne ringe, hvis vi engang ville vises rundt i området - så det benyttede vi os af. Det blev til knap 3 timer, hvor vi selvfølgelig drak noget juice i hans butik (hvor vi kender ham fra) og så så vi Shephards' field (hyrdernes mark) og Fødselskirken. Andet nåede vi desværre ikke, men derefter mødtes vi med Olsen, Basheer og Issa (to sidstnævnte to palæstinensere, som vi har mødt igennem Olsen) Vi havde en hyggelig eftermiddag på en rigtig god restaurant, så det var dejligt.

På vejen hjem tog jeg ind i Den Gamle By, mens de andre tog ud for at handle ind til vores store grillaften (lejlighedspleje) Jeg skulle hente noget derinde - og så skulle jeg se om jeg ikke kunne finde en billig vandpibe - da vi har sendt vores egne hjem. Jeg tog ind til en af mine gode venner - og kom ud med en vandpibe uden at have brugt en eneste shekel. Dejligt med gode venner...

Vi havde en rigtig hyggelig grillaften herhjemme, med god mad og drikke - og ikke mindst rigtig godt selskab.

I dag har Birgitte og jeg så været på arbejde, mens Nanna og Miriam har fået set Oliebjerget. Vi får at se hvad den kommer til at stå på de næste par dage - lidt arbejde bliver vi nødt til at få klaret. Og så skal vi jo have sagt farvel til Olsen. Det bliver super underligt, at han lige pludselig ikke længere er her! Fredag eftermiddag kommer turen nok til at gå til Egypten, for at få forlænget vores visum endnu engang. Vi håber og beder til, at det endnu engang må lykkedes. Natten til lørdag tager Miriam og Nanna så atter hjem til DK - så indtil da vil vi nyde besøget!!

Sol, sommer og strand...

Opdateringstid - for der er da bare sket alt for meget. I får en kort udgave af vores liv den sidste uges tid:

Sidste søndag tog vi til Galilæa med Olsen. Han havde lejet en bil og så satte vi ellers bare kursen mod nord. Først stoppede vi ved Jordan floden, hvor vi så kæmpe skildpadder. De var meget imponerende dyr, utroligt hvor store de kan blive. Bagefter gik turen til en rigtig hyggelig gammel by, der hedder Ya'akov Sihkron. Der gik vi rundt og nød det, og så en park med et kæmpe mindemonument om Rothschild, som var en ven af jøderne - det var rigtig dejligt at se noget grønt græs og nogle farverige, velduftende blomster igen. Inde i selve byen nød vi en dejlig is, som var tiltrængt på en varm dag.

Efter isen gik turen til Beit She'arim, som er et meget kendt gravsted bygget ind i klippehuler. Der var imponerende kister hugget ud af sten, med alverdens forskellige figurere.

Når skiltene vender forkert, så man ikke kan finde vej - ja, så må man jo skride i aktion

Vi spiste i Tiberias, på en restaurant lige ned til vandet. Det var godt efter en dag med en masse kørsel. Derefter tog vi til Rosh Pinna, hvor vi skulle overnatte, ligesom vi også gjorde det, på kirkens tur til Galilæa. Meget kan siges om denne overnatning, men Birgitte og jeg stiftede i hvert fald nært bekendtskab til en mus, som åbenbart ville dele værelse med os. Det var vi ikke enige i - så vi flyttede pænt væk fra den.

Mandag kørte vi til Qatzrin som er en ruinby. Vi så de forskellige bygninger, som normalt bliver brugt til at vise hverdagen som den var dengang - denne dag viste de dog ingenting.

Når de ansatte ikke viser hvordan det virker, så kan vi da bare selv

Efter dette tog vi til Yarden/Golan /Gamla winery, hvor vi fik en guidet tur for at se, hvordan de fremstiller vin der - og så kom det bedste: vinsmagning. De laver altså virkelig gode vin, de israelere - så gode at vi købte to med hjem, til hjemlig hygge en dag. Til sidst tog vi til Gamla naturpark, hvor vi gik i små to timer, bl.a. så vi Israels højeste vandfald og en masse gribbe og andre fugle i luften! Så gik turen ellers hjemad, og vi nød en dejlig burger fra den lokale burgerbar da vi kom hjem. Det var en rigtig god tur!

Vinsmagning, det var bare godt...

Gamla vandfald

En tur til at pleje lejlighedsfællesskabet - her foran Gamla vandfaldet

Tirsdag, onsdag og torsdag arbejdede vi som normalt med et par møder med Yousef og Samouel inde på Vestbredden. Det var dejligt at have tid med dem, for det er sket alt for lidt inden for de seneste måneder.

Torsdag eftermiddag satte Birgitte, Henna (vores finske veninde) og jeg os ind i bussen med retning mod Eilat - ferieparadiset i det sydlige Israel. Der tilbragte vi 2½ fantastiske dage med sol, sommer, strand og vand.. Vi badede, snorklede, så delfiner, sejlede i kajak med glasbund, så man kunne se alle korallerne, fløj faldskærm i en line efter en båd og var på "madres" tur bagefter en speedbåd (en madres med håndtag til alle tre, der var spændt efter båden - vi lå så på maverne på madressen og så gjaldt det om at holde fast så lang tid som muligt) Det var bare så sjovt - og dejligt med en vandtur i de ca. 45 grader. Vi nød livet i fulde drag - og boede på det kristne hostel, Shelter Hostel. Der boede vi tilfældigvis med Sandra og Bjarne, som jeg har gået på højskole med, så vi nåede at sige farvel til dem, inden de søndag satte sig i flyet mod Danmark efter 5 måneder i Jerusalem. Det var rigtig hyggeligt. Fredag aften var der international komsammen, med bibelundervisning og lovsang på hostellet og bagefter var der gratis aftensmad. Det er noget de gør hver fredag, og det var bare rigtig hyggeligt! Vi nød det i fulde drag. Lørdag aften ankom Pia, Heidi og Maria til the Shelter, efter deres Egypten tur, så det var hyggeligt at hilse på dem - sådan helt tilfældigt og så havde de også bestilt billetter hjem samme tid som os søndag. Søndag blev dagen hvor vi tog til det egyptiske konsulat i Eilat, for at få visum til Egypten, da vi i starten af juli tager en tur dertil. Efter 1½ times ventetid fik vi visummet, så det var dejligt. (Billederne har vi desværre ikke endnu, Henna har dem alle!)

Nu er vi så hjemme i Jerusalem igen. Vi arbejder i dag, i aften har vi afsked med folkene oppe i lejligheden skråt over os - nordmændene og Maria - og i morgen har vi en tur med kirken til Soreq hulerne (drypstenshuler), Mini Israel og Latrun. Det ser vi frem til... Torsdag og fredag har vi overnight weekend med de unge fra Bethlehem og Ramallah i Jeriko, så det bliver forhåbentlig også godt. Det foregår stort set som enhver LMU/IMU lejr, så det er jo velkendt - på nær at det foregår på et hotel! Fantastisk...

Handikapdag og afskedsreception

Et indlæg allerede - ja, nu går det jo stærkt... Men der skal gerne et indlæg til, inden der sker alt for meget jo!

I går, fredag, var vi til handikapdag i Bethlehem, hvor der skulle sættes fokus på folk med særlige behov! En generel betragtning af situationen for de handikappede på Vestbredden siger, at de ikke er særligt velsete - der er flere handikappede, som bliver gemt derhjemme, fordi det er flovt at have et barn, som ikke lever op til "normen". Musalaha havde så arrangeret en dag for de handikappede, for at gøre noget godt for dem, og de købte gaver til dem. Der kom 11o foruden alle medhjælpere. Arbejdsvilkårerne er heller ikke de bedste - der kom ca 40 handikappede i en ganske almindelig bus - og af disse 40 var der nok en 5-10 stykker, som sad i kørestol. Stolene var så smækket ind i bagagerummet og så bar hjælperne dem ellers ud. Det var trist at se, at det er så hårdt for dem. Men dagen gik rigtig godt. Vi hyggede os sammen, de legede, dansede og fik malet deres ansigter med ansigtsmaling. Der er en livsglæde i handikappede, som man ikke finder i samme grad hos os andre. Vi kan virkelig lære noget af dem, de er bare så umiddelbare. Det var en dejlig dag - men svært, når man ikke taler deres sprog.

I dag har vi haft afskedsreception for Olsen. Vi havde først en festlig gudstjeneste med ca. 30 på bænkene - dejligt at være så mange i kirke igen. Bagefter var der hygge med alt det hjemmebag, vi havde fixet sammen med Olsen, Pia og Heidi. En dejlig dag, hvor danskerne i Jerusalem fik taget en afsked med Olsen. Nu sidder vi så herhjemme og venter på at få en film startet, før vi i morgen tager på tur med Olsen til Galilæa. Det bliver til to dage, hvor vi bare skal opleve - endnu engang!! Så der kommer nok en opdatering igen om ikke alt for lang tid - og forhåbentligt nogle billeder...

shopping, shopping, shopping...

Puha, hvor har den sidste uge været dyr her i Israel... Det må jeg jo nok starte med at forklare nærmere:

Torsdag havde vi tidligt fri pga. den jødiske pinse (som jo også falder sammen med vores pinse, lucky) og det betød én ting: SHOPPING i den gamle by.. Hvorfor så det? Jo, fordi vi kan få plads i Olsens flyttelæs, som skal sendes til DK i løbet af den nærmeste fremtid - og så skal vi jo have købt alle de store ting ind! Så shopping måtte være vejen ud for os.. Vi startede som sagt torsdag kl 14.30 - og fortsatte indtil 18-tiden. Fredag tog vi afsted i løbet af formiddagen og ja, var FÆRDIGE omkring kl 17.. Lørdag blev det "kun" til 1½time.. Men hvordan kan man bruge så meget tid derinde? Jo, man skal jo gerne gøre sig gode venner med sælgerne, for at kunne få en god pris hevet hjem. Så vi var inde i 5-6 butikker for at drikke the, kaffe, friskpresset juice, cola og cappucino - det er altså ikke helt ringe - og det var kun fredagens nydelser.. Det er nemlig sådan, at man ofte kan blive budt på noget at drikke i butikkerne - også selvom man ikke køber noget! Det er virkelig hyggeligt at kende nogen i den gamle by, så har man nogen at hilse på når man går dernede. Vi har også fået brugt nogle penge, jeg nævner i flæng: fad, vaser, smykker, ur, lysestage, bukser - og jeg kunne blive ved! Dejlige dage det må vi altså bare indrømme..

Lørdag havde vi gudstjeneste i den danske kirke - med menighedsskole inden. Efter gudstjenesten tog vi med Pia og Heidi hjem - det var bestemt på tide at vi skulle se hvor nogen af de andre volontørere bor. En hyggelig aften, hvor vi endte oppe på deres tag for at se en film inden vi lagde os til at sove deroppe. Søndag så vi først Pia og Heidis arbejde: Alyn Hospital, hvor de arbejder med små børn, som stort set intet kan. Det var rigtig spændende og helt fantastisk at se så flot et hospital hernede. Derefter gik vi en tur til Ein Kerem, som er en meget hyggelig landsby. Derefter skulle turen gå ind til Ben Yehuda, ind på gågaden til mere shopping.. Ej, vi fik ikke købt noget særligt, men vi fik et godt måltid inden vi sagde farvel og tak for en dejlig weekend sammen.

Ugen er gået hurtigt, men det er nu godt nok. Tirsdag var der evakueringsøvelse i Israel, eller hvad man nu kalder det. Kl 11 gik luftalarmerne i hele landet - og så havde vi i Jerusalem 3 minutter til at komme ned i beskyttelseskælderen. Andre steder har man kun 30 sek, der er forskel alt efter hvor man bor henne. Nå, men det blev underligt nok ikke taget vildt alvorligt, men på kontoret havde vi det lidt sjovt med at "skynde" os derned - vi ville nødig ende med at skulle i kælderen for alvor - så bliver det sammen med en masse garagemænd og der er bare ikke særlig god plads.. Det er underligt med sådan en øvelse i et land som Israel, hvor man rent faktisk ved, at det kunne blive alvor en dag - på en helt anden måde end i DK...

I går havde vi bagt en jordbærtærte som vi tog med på arbejde. Vi pyntede med en masse danske flag, og således fejrede vi "Dansk Dag" - forskud på Grundlovsdagsfejringen. Vi spiste, tog billeder af kagen med et billede af kronprinsefamilien i baggrunden, tog billeder hvor vi alle var pyntet med danske flag - og så hørte vi vores 2 nationalmelodier. En dejlig dag, hvor vi har set potentiale i nogle folk til at blive danskere.
Da vi kom hjem, havde vi atter åbent hus, hvor vi fik besøg af Allan Sørensen, som er Mellemøstkorrespodent for Kristeligt Dagblad. En rigtig spændende aften, hvor han fortalte om USAs politik i forhold til Mellemøsten, han fortalte om Iran, og om hvordan de er ved at udvikle atomvåben - og har sagt at de vil jævne Israel med jorden og sidst talte han om: Israel. Det er spændende at høre fra en så klog mand om lige præcis disse emner.

I dag har vi haft gang i bageriet - pølsehorn og pizzasnegle i spandevis: Nu er vi ved at være klar til Olsens afskedsreception på lørdag i kirken! Det bliver hyggeligt..

I morgen skal vi til handikapdag i Bethlehem. Det er en dag, hvor Musalaha har planlagt en masse aktiviteter for handikappede børn, sådan så der kommer fokus på dem - og med det håb, at det kan åbne lidt op for accepten af at have handikappede børn. Nu er det tabu, har man et handikappet barn, så skjuler man ofte barnet i hjemmet, så ingen finder ud af det.. Det er frygteligt, at det skal være sådan, men vi kan håbe og bede til at det må ændre sig - men det er en grundholdning, der skal pilles ved, og det er jo ikke nødvendigvis så let. Men et bedeemne til jer - og til os selv!! I får mere at høre, når vi har været afsted...

Palæstinenser imellem bosættelser...

Nu er det blevet torsdag og vi får tidligt weekend, da det er helligdag i Israel i morgen. Det skal nydes med indkøb i stor stil - hvis vi altså kan bestemme os for, hvad vi skal købe, når det kommer til stykket.

I tirsdags havde vi en anderledes dag på kontoret. Klokken 11 skulle vi på "field-trip", hvor vi skulle besøge Tents of Nations, hvilket er en 100 hektar grund på Vestbredden, som ejes af en kristen palæstinenser - men stedet er omgivet af israelske bosættelser. I mange år har den kristne ejer kæmpet for sin ret til at beholde jorden, som har været på hans families hænder siden ottomanperioden (begyndelsen af 1900-tallet så vidt jeg husker) Nu har han endeligt fået ret til at beholde stedet, men det er ikke let for ham. Israelerne (regeringen red.) prøver i hvert fald ihærdigt at drive ham væk - han kan ikke få byggetilladelser, så han har 7 bøder hængende over hovedet, fordi han har sat telte op på grunden - men ellers har han valgt at tage konsekvensen og bygge under jorden i stedet - dvs udnytte nogle grotter, der er på stedet, som han sætter i stand så man kan have møder derinde osv. Desuden er det heller ikke tilladt for dem at have elektricitet eller rindende vand - så der bruges generatorere, ligesom han er i gang med at få indstalleret solceller, og så har de brønde.. Ja, de klarer den derude, men det er ikke altid lige let. Stedet bliver i dag brugt til børnelejre i sommeren, som fokuserer på forsoning mellem israelere og palæstinensere og desuden har de grupper som kommer og besøger dem, hvoraf nogle er lokale, som forsoner sig igennem arbejde på de 100 hektar. Det var et meget spændende besøg for os, spændende at se deres realiteter. Han er fx også blevet givet en blanco-check, som han frit kunne udfylde med alle de millioner han gerne ville have - men med den konsekvens at han for altid ville miste jorden. Der skal alligevel en stærk person til at sige nej til et sådant tilbud, men så meget brænder han for jorden og opgaven de har der!

Efter besøget tog vi direkte til Ramallah, hvor vi skulle have et møde med både Samouel og Yousef. Det var faktisk første gang vi var alene sammen alle 4 - og det var bare rigtig dejligt at det nu kunne lykkedes. Vi skulle planlægge en overnight weekend, som skal afholdes for vores fortsætter grupper i ledertræningen i midten af juni. Vi fik et program op at stå og fordelt nogle ansvarsområder, så forhåbentligt bliver det bare en god weekend, med liv og glade dage og ikke mindst vil Gud være iblandt os og tale til de unge - det er i hvert fald vores bøn.

Efter mødet forlod Yousef os for at tage tilbage til Bethlehem inden taxaerne ville stoppe med at køre, mens vi mødtes med Nader. Vi tog på tur ud til forskellige arabiske landsbyer omkring Ramallah - og besøgte Taybeh, som er den eneste kristne landsby på Vestbredden. Det var underligt, for Taybeh er en forholdsvis "død" by, der er ikke mange i gaderne og bestemt ikke børn. Men kører man i de andre byer, så er der nok børn - specielt i de byer, hvor der stort set kun er muslimer. Det fortæller lidt om antallet af børn i familierne, fortæller måske at muslimerne mangfoldiggør jorden, mens det samme nok ikke helt gælder for de kristne. Bagefter køreturen tog vi ud og spiste sammen, hvor vi også mødte Ferdi, en af de gamle kendinge fra kirken i Ramallah, så det var rigtig hyggeligt. En lang, men rigtig god dag, hvor vi først var hjemme kl 22.30!

I går var det en ganske normal dag på arbejdet, men da vi kom hjem var det atter tid til åbent hus i præstelejligheden. En god aften, med hyggelige mennesker. Det er nu dejligt med andre danske volontørere, selvom vi ikke føler, vi får set nok til dem alle.. Det kan godt være lidt træls, men det er virkeligt svært at få tid til det hele, må vi nok erkende.