lørdag den 6. juni 2009

Handikapdag og afskedsreception

Et indlæg allerede - ja, nu går det jo stærkt... Men der skal gerne et indlæg til, inden der sker alt for meget jo!

I går, fredag, var vi til handikapdag i Bethlehem, hvor der skulle sættes fokus på folk med særlige behov! En generel betragtning af situationen for de handikappede på Vestbredden siger, at de ikke er særligt velsete - der er flere handikappede, som bliver gemt derhjemme, fordi det er flovt at have et barn, som ikke lever op til "normen". Musalaha havde så arrangeret en dag for de handikappede, for at gøre noget godt for dem, og de købte gaver til dem. Der kom 11o foruden alle medhjælpere. Arbejdsvilkårerne er heller ikke de bedste - der kom ca 40 handikappede i en ganske almindelig bus - og af disse 40 var der nok en 5-10 stykker, som sad i kørestol. Stolene var så smækket ind i bagagerummet og så bar hjælperne dem ellers ud. Det var trist at se, at det er så hårdt for dem. Men dagen gik rigtig godt. Vi hyggede os sammen, de legede, dansede og fik malet deres ansigter med ansigtsmaling. Der er en livsglæde i handikappede, som man ikke finder i samme grad hos os andre. Vi kan virkelig lære noget af dem, de er bare så umiddelbare. Det var en dejlig dag - men svært, når man ikke taler deres sprog.

I dag har vi haft afskedsreception for Olsen. Vi havde først en festlig gudstjeneste med ca. 30 på bænkene - dejligt at være så mange i kirke igen. Bagefter var der hygge med alt det hjemmebag, vi havde fixet sammen med Olsen, Pia og Heidi. En dejlig dag, hvor danskerne i Jerusalem fik taget en afsked med Olsen. Nu sidder vi så herhjemme og venter på at få en film startet, før vi i morgen tager på tur med Olsen til Galilæa. Det bliver til to dage, hvor vi bare skal opleve - endnu engang!! Så der kommer nok en opdatering igen om ikke alt for lang tid - og forhåbentligt nogle billeder...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar