En herlig weekend

Marchaba (Hej på arabisk) allesammen!

Nu er vi officielt ved at være indfødte palestinænsere - eller vi kæmper i hvert fald med at huske gloserne på arabisk. Weekenden har været præget af dette sprog, ligesom en stor del af vores hverdag også er det. Fredag aften slappede vi af i lejligheden med god hjemmelavet mad og Rejseholdt i selskab med Olsen og Maria

Lørdag morgen forlod vi hytten sammen med kirkevolontøren Maria kl 9 for at tage turen til Bethlehem. Der mødte vi Julie (Meet the People volontør), Zozo (Yousef som vi arbejder med), Job (hollansk volontør), Adele (Zozos fætter) og to taxachauffører som var booket til hele weekenden (og som også var gode bekendte med de palestinænsiske fyre) Turen skulle gå nordpå hvor vi skulle ende i Zababidah, som er Zozos hjemby (lidt nordfor Nablus, meget lille by, så kan ikke ses på de fleste kort!!) På turen derop stoppede vi ind i Nablus, som er en meget hyggelig by - har en gammel bydel ligesom Jerusalem, men de gode ved denne by er, at alle turisterne er væk. Vi var i rigtig gode hænder, det føltes faktisk som om vi havde 5 bodyguards med os, der var ingen tvivl om at vi var i rigtig gode hænder! Vi blev på intet tidspunkt sluppet af syne (men nogen af os = Birgitte er jo også en turistattraktion i sig selv, der er nogen der ikke har set lyst hår og blå øjne særlig mange gange) Da vi var færdige i Nablus kørte vi videre og til sidst endte vi i Zababidah. En hjertelig arabisk velkomst af Zozos forældre blev det til, hvorefter vi fik en kop kaffe, slik og en lille appetizer kan vel nærmest kalde det - ris med kanel og kød kogt i kål. Det smagte faktisk ret godt! Bagefter tog vi lidt rundt i byen, hvor vi ret hurtigt fandt hjem til Zozos bror, kone, børn, svigerforældre og en ven, hvor der igen blev disket op med først the og kiks, derefter kaffe og en masse frugt. Det var jo herligt! Så gik turen hjem igen, men hurtigt fandt vi ud i bilerne (bl.a. en fantastisk jeep, som vi håber på at få en eller flere ørkenture i når vejret bliver lidt bedre...) og turen gik denne gang til Zozos søster, hvor de igen ville servere kaffe - men det sagde vi pænt nej til, så vafler blev det så til i stedet. Ja, meget kan man sige, men gæstfrie, det er de i hvert fald de palestinænsere. Da vi igen kom hjem til Zozos forældre serverede de aftensmad - en stor blanding af forskellige ting, som vi danskere næppe ville sætte sammen - men godt var det! Ellers gik aften med hygge og en god gang vandpibe..

Lørdag morgen skulle Birgitte og jeg forlade de andre, for vi havde lavet en aftale med Samouel (som vi også arbejder sammen med) i Ramallah. Så kl 8.30 forlod vi Zozos barndomshjem forat være i Ramallah til arabisk gudstjeneste i en latinsk kirke kl 10.15. En meget anderledes oplevelse, men også godt. Det er nu bare specielt at være i kirke og ikke forstå hvornår man skal sidde, stå eller knæle... Da vi var færdige med gudstjenesten, skulle vi på turen. Samouel og Nader (som vi også arbejder sammen med) havde inviteret os på herretur til Wadi Kelt, som ligger tæt på Jericho. Med os havde vi 5 palestinænsere og 3 amerikanere, som alle var meget flinke... Vi kørte ud i det skønneste naturområde, hvor vi vandrede rundt i nogle timer. Men vi slap for en lang gåtur ned ad bjerget, da amerikanerne havde lånt en truck, som kunne klare turen ned - og ikke mindst op igen. Men vi lader billederne tale for sig selv!!

Bagefter tog vi en kort smut til Jericho hvor vi blandt andet så et morbærfigentræ, som muligvis (??) har været det Zakæus sad i...

En rigtig dejlig weekend alt i alt!!

I dag har vi haft en fjollet dag på arbejdet - noget fik vi lavet, men der var også tid til hygge, så det var dejligt. Nedenunder kan I se os indtage Salims, vores boss, kontor. Han har været i Norge hele sidste uge og i dag, alt imens vi har færdiggjort hans bibliotek - så lidt afslapning skulle der til i hans sofa og herlige kontorstol! (Mest til ære for kameraet) Til aftensmad fik vi risengrød og hørte julemusik imens vi spiste. Ja, det er måske forkert årstid, men dejligt var det nu...