mandag den 23. februar 2009

Den herligste weekend med det uherligste vejr...

Så sidder vi igen på kontoret denne mandag... og øjnene er utrolig nok stadig åbne, til vores egen store overraskelse...

I fredags tog vi til Talitha Kumi, hvor Bossen underviste i "Forholdet mellem palæstineniske kristne og messianske jøder med Israel som udgangspunkt". Det var kun os kontormennesker og få andre, som kunne komme denne gang, så det var meget stille og roligt. Vi sluttede af med en god omgang lunch, hvilket jo aldrig er dårligt, specielt ikke når man bliver fri for madpakke (Det skal dog siges at vi egentlig får meget gode madpakker – lidt trivielle kan de dog blive, da vi kører lidt i forskellige temaer: Enten pølsehorn eller pizzasnegle samt enten en appelsin eller en udsplattet banan:)

Vi er lige blevet færdige med undervisningen og venter på at weekenden skal begynde

Vores kære Yousef og os piger blev tilbage på Talitha Kumi, da vores overnight weekend med ungdomslederne fra bådeBetlehem og Ramallah skulle foregå der. Så vi kunne lige nå at forberede lidt af hvert, inden de første mennesker begyndte at ankomme. For som det er hernede, så dumpede folk stille og rolig ind i løbet af en times tid... men det er vi jo ved at være vant til.

Igen i denne weekend fik Dina og jeg lov til at opleve hvor velsignet vi er i vores arbejde, og hvor god Gud bare er mod os. For vi gik egentlig ind til denne weekend med lidt blandende følelser... men det var bestemt kun med en fantastik følelse vi gik derfra igen.
Igennem weekenden fik ungdomslederne en del undervisning i "leadership", men der var også rig mulighed for at snakke, hygge og lege. Faktisk gik hele fredag aften med at lege forskellige selskabslege – hvilket specielt passede mit store legebarn! Så det var bare en fantastisk aften fyldt med latter og grin... dejligt at få rørt sine lattermuskler sammen med så mange andre unge arabere. Derigennem fik vi også lært folket bedre at kende... og vi fik mødt dem fra Ramallah for første og måske sidste gang. Problemet er nemlig det, at de netop er blevet færdige med deres undervisning, så vi får muligvis ikke så meget med dem at gøre. Men forhåbentlig bliver vi ved med at se nogle af dem!

Pause i undervisningen, hvor vi får snakket med deltagerne

Undervisningne er i gang - gruppearbejde om lederskab

Igen gruppearbejde om hvilke egenskaber en god leder har

Samarbejdsøvelse - stangen skal sænkes ned på jorden, men alle SKAL holde to fingre på den!

Så leges der - elektricitet (han skulle holde sine knæ mod personen på stolen og røre ved ørerne - det skulle han gøre indtil han fandt personen der var elektrisk - men på et tidspunkt blev lyset slukket og alle skreg, for at gøre ham forskrækket - hvilket virkede meget godt!!)

Endnu en leg - udvidet form for banke, banke bøf..

Hollænderen Job, som vi besøgte søndag


Så det var bare en veloverstået weekend, hvilket vi selvfølgelig lige skulle fejre med Yousef på cafe Al Kouch med et godt stop vandpibe :) Og lidt efter endte vi lige pludseligt hjemme hos Shireen (koordinatoren i Betlehem)... hun ringede mens vi sad på cafeen og tilbød at vi kunne sove hjemme hos hende, for som hun sagde, så gad vi da ikke tilbage til Jerusalem i sådan noget møjvejr...for det var det ærlig talt. Vandet strømmede bare ned fra himlen, hvilket virkelig er fantastisk for landet. Men for os danskere er det ikke ligefrem ynglings... så vi tog gladeligt imod invitationen! Uden at drukne helt kom vi frem til huset, hvor den dejligst familie (bestående af Shireen, Ibrahim og deres 10-måneder gamle datter Morun) ventede os. De er virkelig de herligste mennesker, og vi føler os bare så meget hjemme i deres selskab... humøret er højt og man får mange billige grin. Til vores store overraskelse gemte der sig en stor spillefugl inde i Ibrahim samt verdens dårligste taber, hvilket vi virkelig fik lov til at opleve, da vi spillede wii og kortspil. En fodboldkamp blev også set, for vores vedkommende måske kun halv, da computeren foran os samtidig kørte med Tom & Jerry. Men det vigtigste at kampen fik vi da med, nemlig målene og slåskampene. (Til dem det måtte interessere, så var det en kamp mellem Barcelona og Espanol – med sidstnævnte som vinder til Ibrahims store ærgelse)

Shireen og Morun, som vi besøgte lørdag


Søndag tog vi i kirke sammen med Yousef samt Maria og Kirsten (vores danske volontørvenner). Det var rigtig dejligt at være med til gudstjenesten der, specielt fordi oversættelsen denne gang var rigtig god, så vi fik rent faktisk noget ud af gudstjenesten denne gang. Dina og jeg tog med videre ud at spise sammen med meningheden på China House, så endnu engang blev vi mætte "for free"... hvilket vi faktisk har gjort de seneste 4 dage.. så vi har det vist for godt!
Eftermiddagen blev brugt sammen med Yousef og hollænderen Job, som viste sit arbejde på Jemina, som er et sted for mennesker med specielle behov. Det var virkelig spændende at få lov til at se stedet og møde mange af de børn, unge og voksne som er der. De går bare en helt ind i hjertet...Endnu engang havde vi en rigtig rigtig hyggelig og sjov aften sammen med Olsen, Kis og Jens. Vi spiste igen Kis´ fantastiske mad, så rejseholdet og hørte gode historier fra Olsens barndom :) TAK for det Kis! Og ja.. så endte vi med at blive oppe til kl. 1 for at sige farvel til Kis og Jens.. Så i dag har vi haft brug for en god omgang kaffe engang imellem, for at holde øjenen åbne. Men det er lykkedes os indtilvidere, så mon ikke også det lykkes den sidste halve time af vores arbejdsdag?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar