Er efteråret mon over os??

Tiden løber virkelig afsted - kalenderen viser den 10. februar og det har Birgitte indset et par gange i dag, med et udbrud der udtrykker overraskelse over at tiden kan gå så stærkt. Vi er virkelig taknemmelige for hvor god Gud er mod os, han er trofast ved vor side, han hjælper os igennem ALT og sørger på alle måder for at vi har det godt. Havde vi ikke haft HAM, så havde vi været INTET! Så tak Gud for, at han er der for os - og mange tak for fortsat forbøn, det er uvurderligt.

Mandag havde vi en rigtig god dag - vi forlod kontoret i middagspausen for at tage til Betlehem, hvor vi skulle mødes med Yousef først, for senere at blive hentet af Shireen (koordinatoren i Betlehem) for at tage hjem til hende til frokost. Hun har den skønneste datter på 9 måneder - men sådan en lille størrelse tager også noget opmærksomhed. Vi fik fantastisk mad, rigtig palæstinensisk... Derefter havde vi et møde, hvor vi fik planlagt resten (???!) af året - men vi må bare erkende at effektivitet er et fuldstændig ukendt ord her! Men en dejlig dag, hvor vi kom sent hjem, da vores bus ikke stoppede der hvor vi troede - så vi blev nødt til at tage bussen tilbage (efter at vi havde ventet på den i en halv time)

I dag er der valg i Israel... Vi venter spændt på resultatet pt (selvom vi ikke ved meget om det - ved at det vist på mange måder, i hvert fald for palæstinenserne, er et valg mellem pest eller kolera...) Valget har betydet at de fleste kontorer i landet har haft lukket - men hos Musalaha har vi danskere været på arbejde, da vi alligevel ikke har valgret (en halv dag - resten tæller som overtid...) Så det var stille på arbejdet, men allerede kl. 11 gik turen til Ramallah, hvor vi mødtes med Samouel - og senere stødte Nader til os til frokost. Der havde vi en rigtig god dag, hvor vi endte med at køre rundt i området omkring Ramallah - Nader viste os hvordan muren har haft spærret nogle landsbyer inde - i dag mere åbent, men stadig omringet af muren! Vi må erkende at vi langsomt bliver farvet - sympatien er langt hen ad vejen på Vestbredden, men vi kæmper for, at kunne se konflikten fra begge sider. Det der gør mest ondt, er at se, hvordan de føler sig indespærret, som var de i fængsel. Og det de er mest frustrerede over er de israelske bosættelser... Ja, det er altså ikke let med sådan en konflikt! Men vil gerne understrege, at vi ikke mærker noget særligt til konflikten. Vi hører mange frustrerede/vrede stemmer, men det er ikke noget vi mærker i dagligdagen!!

En anden ting dagen i dag har været præget af er: REGN... Det har regnet siden i morges engang, men hvor er det vigtigt for naturen og ikke mindst befolkningen her. Så selvom vi var drivvåde, da vi kom hjem fra arbejde her til aften, så kan vi godt se det positive i det. Landet mangler i høj grad vand - og så er det jo ligegyldigt om det føles som en trist efterårsdag... Faktisk kom der også lidt hagl da vi kørte i Ramallah - og nu lyner det... Herligt...

Nå, det var alt for nu! Nu er tiden kommet til afslapning - vores første rigtige friaften i snart noget tid er blevet brugt til rengøring af hele hytten, vasketøj og bagning af pizzasnegle og boller!! Så nu er hvile tiltrængt...