Det er ved at være en lille uge siden, at bloggen er blevet opdateret, og det er specielt længe siden, at jeg (Birgitte) har siddet bag tasterne, så nu måtte det ske igen. Tit får jeg Dina til at varetage denne opgave, mens jeg selv laver andet til glæde for os begge to - TAK for det Dina. Men engang imellem skal hun jo have fri :-)
I tirsdags var vi igen i Ramallah, hvor vi havde et møde med Samouel. På turen derind, fandt vi virkelig ud af, hvor meget en bus kan ryste. Kulturen tro havde vi en lille gave med til Samouels mor - vi havde købt en fin blomst (De fire verdenshjørner), dog havde vi ikke overvejet den lange og besværlige transport derind, hvilket medførte, at blomsten var halv ødelagt og knækket, før vi ankom til Ramallah. Men men... selvfølgelig kan man da give sådan en blomst, så det gjorde vi, hvilket medførte kindkys og det hele!
Efter vores møde, blev vi vist lidt mere rundt i Ramallah af Nader og Samouel. Vi så bl.a. Arafat's grav, hvilket ikke yderlig var noget specielt, og "The family church" hvor man mener, at Jesus var, da han som 12-årig blev væk fra sine forældre.
Endnu en dag kom vi sent hjem fra arbejde, men det gør intet, når dagen bare har været god. Om aftenen lavede vi mad til de to nyankomne volontører, Heidi og Pia, og havde en rigtig hygglig aften sammen med dem.
I onsdags var vi til undervisning i Betlehem - og rigtig arabisk var det. Først og fremmest ventede vi en halv time på en nøgle, og bagefter finder vi ud af, at underviseren ikke kan komme til mødet. Men heldigvis fik Bible Society stablet noget på benene, som i sidste ende blev meget godt for de få, som dukkede op..
Vi nåede heldigvis lige hjem og inde for døren, inden vores ugelige møde med kirken begyndte. Så vi slugte lige noget mad og så var vi så godt som klar til enddu noget undervisning... Men vi må nok ærlig indrømme at vi begge var lidt trætte efter sådan en dag.
Aftenen var rigtig udbyttelig og hyggelig, så meget mere kunne vi ikke ønske os.
Torsdag havde vi bare brug for en aften hjemme i lejligheden. Det var så ikke lige havde brug for, var at bruge 2 timer på at komme hjem. Først kørte bussen lige foran næsen af os og så var der bare trafikprop i Jerusalem. Så vi fik da brug nogle timer på bare at sidde, læse bog og sove lidt.. men tålmodigheden blev lige sat på prøve. Men langt om længe kom vi da hjem til sidst - ret irriteret på den israelske trafik!!
Om aftene bagte vi en kagekone til Nussi på kontoret. En dag kom hun til at nævne for os i forlængelse af at vi snakkede om danske bagere og kager, at hun synes da den danske fødselsdagskage, som er formet som et menneske var en sjov ide. Så det gik ikke forbi vores næser, og da hun havde fødsesldag en følgende søndag, besluttede vi os for at bage en rigtig danske vandbakkelseskagekone...
Og den transportede vi så til arbejdet og fik den fint pyntet med glasur, slik og lys. (Nu tager jeg, Dina, så over, da Birgitte gik død i at skrive i går, og nu er hun ikke hjemme... Så må jeg hellere tage mig sammen...) Nussi blev virkelig glad for kagen, helt overvældet, faktisk så meget, at den nu er hendes profilbillede på Facebook - vi er meget stolte over "mesterværket"!! Ellers skulle vi da vi fik fri på kontoret kl 14, til Bethlehem, hvor vi skulle til undervisning igen. Det var for en anden gruppe, men bestemt godt. Undervisningen blev varetaget af en canadisk mand, så det var virkelig dejligt at kunne forstå hvad der blev sagt. Vi mødte en masse søde mennesker, for en gangs skyld også en pige på vores egen alder, som har sagt, at hendes hjem altid er åbent for os, hvis vi fx mangler overnatning i Bethlehem. Dog fik vi også tilbud om at blive vist rundt af en af fyrene og ikke mindst vores taxachauffør. Det skal næsten prøves, han vil faktisk give en middag hjemme hos ham efter rundturen engang... Efter mødet tog vi ud at spise med Yousef - det var rigtig hyggeligt (et ord vi bruger meget, i hvert fald hvis man spørger Olsen) Da vi begyndte at gå mod checkpointet mødte vi en fyr fra den anden gruppe, som gav os et lift til checkpointet, det var skønt - så behøvede vi nemlig ikke at tage en taxa. Da vi kom over checkpointet, var der absolut ingen taxaer eller busser, så vi begyndte turen mod Jerusalem på gå-ben. Da vi var kommet et stykke, var der en venlig mand, som stoppede og gav os et lift hele vejen hjem - på trods af, at han faktisk slet ikke skulle så langt. Vi har erfaret at folk er meget venlige - man skal selvfølgelig bare lige vurdere hvem man får et lift af, inden man hopper ind i bilen!!! Aftenen gik med afslapning og ikke så meget andet...
I går skulle vi på tur med den danske kirke til Qumran (dødehavsrullerne), Masada (et af Herodes' gamle fæstningsværker) og ikke mindst Det Døde Hav. Vi var 14 afsted sammen, og det var bare en rigtig hyggelig dag. Vi fik hoppet rundt på diverse klipper, hørt en masse historisk af Maria og Olsen og ikke mindst slappet af i Det Døde Hav. Vejret var intet mindre end fantastisk, så det hele foregik i nederdel og t-shirt - første gang vi har det så varmt her i Israel, men hvor var det herligt. Vi glæder os bestemt til mere. Efter mere end 12 timer på farten, kunne vi slappe af herhjemme og ikke mindst sove længe søndag.
Olsen og Birgitte ved hule nr 4 ved Qumran
Alle os der klarede det op i en af hulerne ved Qumran
På vej ned fra hulen - ja, det var ikke helt let at komme ned fra 1½ meters højde - og bestemt heller ikke let at komme derop...
Deroppe var vi faktisk... Tro det eller ej
Nåhhh, hvor ser vi søde ud hva? Efter en hård klatretur..
Gruppebillede ved Qumran
Udsigten over Det Døde Hav fra en af ruinerne på Masada
Birgitte på Masada med Det Døde Hav i baggrunden - læg mærke til tøjet og vandflasken, det var nødvendigt!!!
Uhuuuuuuuuuu - første badetur (citat Birgitte)
Dette er livet - og ja, vi flød ovenpå!!!
I dag har vi ikke udrettet meget - men Birgitte mødte dog én af hendes efterskolekammerater (Christian Højgaard) i byen, hvor de fik hygget sig et par timer sammen. De sluttede af på Jerusalem Hotel, hvor jeg så bagefter stødte til dem lige inden Christian skulle hjem igen. Så hyggede Birgitte og jeg os med en god aftensmad og et stop vandpibe... Resten af aftenen er gået herhjemme ude på terrassen, hvor vi blandt andet har fået læst en del af Hebræerbrevet - skønt at kunne læse Bibelen i sådanne omgivelser!!!
Nåh det var jer, der havde lavet den berømte danish birthday cake!!? Godt gået...
SvarSletHåber I havde en god medarbejdertur til det døde hav. (Mon Louise fik noget på krogen, som hun havde bedyret??)