Så er nedtællingen til vi atter ankommer i det danske så småt begyndt. Det er underligt, at der nu ikke er meget mere end 1½ uge til vi skal forlade, det der har været vores hjem i 7 måneder. I tirsdags havde vi den første rigtige afsked - i hvert fald den første, hvor det er os selv, som flytter væk. Vi tog til Ramallah, hvor vi tog hjem til Samouel og spise med en stor del af hans familie. Det var rigtig hyggeligt at være der en sidste gang - Samouel rejser udenlands på søndag, så vi når ikke at se ham igen. Bagefter mødtes vi sammen med Samouel med Nader - og vi kørte lidt rundt til forskellige cafeer og hyggede os med dem, før de kørte os ud til checkpointet, hvor vi skulle tage afsked med dem begge. Der kom en lille klump i halsen, for vi har virkelig delt meget med de to. Det er ikke sjovt at sige farvel, når man ikke ved hvor lang tid der går før man kan ses igen! Det er underligt og trist. Men vi havde en dejlig dag sammen, hvor vi nød selskabet i fulde drag...
Samouel, Birgitte, mig og Nader i en have i Ramallah
Nader og Samouel foran en sten fra Ramallah rådhus om at de har doneret haven
Onsdag tog vi efter end arbejdsdag ind i Den Gamle By, hvor vi som så ofte før "tullede" rundt og hyggede os med gamle og nye venner derinde. Der er nu en speciel stemning derinde, som vi kommer til at savne en hel del. Men vi når vist også lidt flere ture inden vi tager hjem til Danmark igen.
Mig i Den Gamle By
David Street i Den Gamle By
I går havde vi så den sidste dag alene i lejligheden - så hvad er bedre end at skynde sig hjem og gøre godt og grundigt rent? Så det gjorde vi, nu er der i den grad klar til besøgende. Bagefter nød vi bare livet med at gøre alle de ting vi ellers ikke må, hehe... Vi spiste chokolade i bunkevis, røg vandpibe og så en dejlig romantisk film. Det var en herlig aften, men hvor er det underligt at der fra nu af, vil være gæster i huset frem til vores afrejse. I dag kommer en ung dansk rejsegruppe, som skal overnatte nogle nætter på vores terrasse og på søndag kommer der en vikarpræst og hans kone. Det er underligt, for det har hele tiden ligget så langt ude i fremtiden, det har været det sidste, der skulle ske inden vi skulle rejse hjem - og nu, ja så sker det hele pludseligt!!
I aften har vi været til graduationparty (dimissionsfest) for en af vores grupper i Bethlehem. Det var en hyggelig aften, hvor vi inden mødtes med Yousef og røg lidt vandpibe, mens vi ellers gjorde os klar til aftenen. En god afsked med undervisningen på Vestbredden. Ligeledes har det nok været sidste gang vi skal være sammen med Shireen og hendes mand Ibrahim, som vi har arbejdet sammen med i Bethlehem!
Gruppen til dimissionsmiddagen
Ibrahim og Shireen
Manar og mig selv til dimissionen - en rigtig sød pige, hvis selskab vi har nydt meget i undervisningen
Jeg beklager det lidt vemodige indlæg. Selvom det hele er lidt trist lige pt, så glæder vi os også vildt meget til at komme hjem igen, og gense jer alle - venner og familie, for der er også et stort efter jer!!! Så en sorgens og bestemt også en glædens dage nærmer sig meget!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar