tirsdag den 24. februar 2009

Citadellet og bymursvandring

I dag har vi kun haft en halv dag på kontoret, da der var guidet tur ved Maria til Citadellet og bymursvandring bagefter. Så tiden gik dejligt hurtigt på arbejdet og lidt over 12 kom Olsen, Heidi og Pia og spiste frokost med os og kollegaerne for derefter at vende snuden mod den Gamle By. Olsen tog hjem, mens vi 5 tøser tog på tur. Først så vi Citadellet, hvor man kan se Jerusalems hisorie lige fra det første tempels tid indtil i dag. Det var meget spændende at se, bare det at få et indblik i vores bys historie!

Model af Klippemoskeen

Udsigten fra Citadellet over Tempelpladsen med Klippemoskeen

Os - minus Birgitte som fører kameraet - foran udsigten!!


Nogle af alle de sten vi så i Citadellet

Da vi havde set Citadellet gik vi til Jaffa Gate, hvor bymursvandringen skulle starte. Rundt kom vi - til i hvert fald min store overraskelse kunne man ikke se voldsomt meget af Jerusalem, men een ting kunne man se - den Gamle By fra en helt ny vinkel. Lige pludselig fik vi øjene op for, at der rent faktisk er mange som lever et ganske normalt liv inden for muren. Der er legepladser på tagene, tørresnore og paraboler. Ja, der er faktisk også sofaer og madresser hvis man skulle få lyst til at tage sol en dag.. Så det var meget spændende!!


Pia og undertegnede på bymuren

Selvportræt foran muren

Udsigten over den Gamle By

Birgitte foran alle parabolerne i den Gamle By

Efter gåturen slappede vi lidt af - og Birgitte og jeg valgte at fortsætte ind i den Gamle By for at se lidt på sagerne - det er noget vi sjældent får tid til, men det skal altså bare til engang imellem!! Det var rigtig hyggeligt.. På vejen hjem stoppede vi lige for at få en falafel - så slap vi for at lave aftensmad... Ellers har vi bare slappet af efter hjemkomsten med vandpibe og maraboubollebagning... Så er vi klar til dansk klub med fastelavnshygge i lejligheden på fredag!!

mandag den 23. februar 2009

Den herligste weekend med det uherligste vejr...

Så sidder vi igen på kontoret denne mandag... og øjnene er utrolig nok stadig åbne, til vores egen store overraskelse...

I fredags tog vi til Talitha Kumi, hvor Bossen underviste i "Forholdet mellem palæstineniske kristne og messianske jøder med Israel som udgangspunkt". Det var kun os kontormennesker og få andre, som kunne komme denne gang, så det var meget stille og roligt. Vi sluttede af med en god omgang lunch, hvilket jo aldrig er dårligt, specielt ikke når man bliver fri for madpakke (Det skal dog siges at vi egentlig får meget gode madpakker – lidt trivielle kan de dog blive, da vi kører lidt i forskellige temaer: Enten pølsehorn eller pizzasnegle samt enten en appelsin eller en udsplattet banan:)

Vi er lige blevet færdige med undervisningen og venter på at weekenden skal begynde

Vores kære Yousef og os piger blev tilbage på Talitha Kumi, da vores overnight weekend med ungdomslederne fra bådeBetlehem og Ramallah skulle foregå der. Så vi kunne lige nå at forberede lidt af hvert, inden de første mennesker begyndte at ankomme. For som det er hernede, så dumpede folk stille og rolig ind i løbet af en times tid... men det er vi jo ved at være vant til.

Igen i denne weekend fik Dina og jeg lov til at opleve hvor velsignet vi er i vores arbejde, og hvor god Gud bare er mod os. For vi gik egentlig ind til denne weekend med lidt blandende følelser... men det var bestemt kun med en fantastik følelse vi gik derfra igen.
Igennem weekenden fik ungdomslederne en del undervisning i "leadership", men der var også rig mulighed for at snakke, hygge og lege. Faktisk gik hele fredag aften med at lege forskellige selskabslege – hvilket specielt passede mit store legebarn! Så det var bare en fantastisk aften fyldt med latter og grin... dejligt at få rørt sine lattermuskler sammen med så mange andre unge arabere. Derigennem fik vi også lært folket bedre at kende... og vi fik mødt dem fra Ramallah for første og måske sidste gang. Problemet er nemlig det, at de netop er blevet færdige med deres undervisning, så vi får muligvis ikke så meget med dem at gøre. Men forhåbentlig bliver vi ved med at se nogle af dem!

Pause i undervisningen, hvor vi får snakket med deltagerne

Undervisningne er i gang - gruppearbejde om lederskab

Igen gruppearbejde om hvilke egenskaber en god leder har

Samarbejdsøvelse - stangen skal sænkes ned på jorden, men alle SKAL holde to fingre på den!

Så leges der - elektricitet (han skulle holde sine knæ mod personen på stolen og røre ved ørerne - det skulle han gøre indtil han fandt personen der var elektrisk - men på et tidspunkt blev lyset slukket og alle skreg, for at gøre ham forskrækket - hvilket virkede meget godt!!)

Endnu en leg - udvidet form for banke, banke bøf..

Hollænderen Job, som vi besøgte søndag


Så det var bare en veloverstået weekend, hvilket vi selvfølgelig lige skulle fejre med Yousef på cafe Al Kouch med et godt stop vandpibe :) Og lidt efter endte vi lige pludseligt hjemme hos Shireen (koordinatoren i Betlehem)... hun ringede mens vi sad på cafeen og tilbød at vi kunne sove hjemme hos hende, for som hun sagde, så gad vi da ikke tilbage til Jerusalem i sådan noget møjvejr...for det var det ærlig talt. Vandet strømmede bare ned fra himlen, hvilket virkelig er fantastisk for landet. Men for os danskere er det ikke ligefrem ynglings... så vi tog gladeligt imod invitationen! Uden at drukne helt kom vi frem til huset, hvor den dejligst familie (bestående af Shireen, Ibrahim og deres 10-måneder gamle datter Morun) ventede os. De er virkelig de herligste mennesker, og vi føler os bare så meget hjemme i deres selskab... humøret er højt og man får mange billige grin. Til vores store overraskelse gemte der sig en stor spillefugl inde i Ibrahim samt verdens dårligste taber, hvilket vi virkelig fik lov til at opleve, da vi spillede wii og kortspil. En fodboldkamp blev også set, for vores vedkommende måske kun halv, da computeren foran os samtidig kørte med Tom & Jerry. Men det vigtigste at kampen fik vi da med, nemlig målene og slåskampene. (Til dem det måtte interessere, så var det en kamp mellem Barcelona og Espanol – med sidstnævnte som vinder til Ibrahims store ærgelse)

Shireen og Morun, som vi besøgte lørdag


Søndag tog vi i kirke sammen med Yousef samt Maria og Kirsten (vores danske volontørvenner). Det var rigtig dejligt at være med til gudstjenesten der, specielt fordi oversættelsen denne gang var rigtig god, så vi fik rent faktisk noget ud af gudstjenesten denne gang. Dina og jeg tog med videre ud at spise sammen med meningheden på China House, så endnu engang blev vi mætte "for free"... hvilket vi faktisk har gjort de seneste 4 dage.. så vi har det vist for godt!
Eftermiddagen blev brugt sammen med Yousef og hollænderen Job, som viste sit arbejde på Jemina, som er et sted for mennesker med specielle behov. Det var virkelig spændende at få lov til at se stedet og møde mange af de børn, unge og voksne som er der. De går bare en helt ind i hjertet...Endnu engang havde vi en rigtig rigtig hyggelig og sjov aften sammen med Olsen, Kis og Jens. Vi spiste igen Kis´ fantastiske mad, så rejseholdet og hørte gode historier fra Olsens barndom :) TAK for det Kis! Og ja.. så endte vi med at blive oppe til kl. 1 for at sige farvel til Kis og Jens.. Så i dag har vi haft brug for en god omgang kaffe engang imellem, for at holde øjenen åbne. Men det er lykkedes os indtilvidere, så mon ikke også det lykkes den sidste halve time af vores arbejdsdag?

torsdag den 19. februar 2009

Personlighedstyper...

Nå, så er tiden kommet til endnu et indlæg - med det håb, at det kan blive lidt kortere end det snart er normen for os - fatte os i korthed, nej det har vi aldrig hørt om!!

Nå, men tirsdag havde vi en halv dag på kontoret, men ved middagstid tog vi en araberbus mod Ramallah, hvor vi skulle mødes med Samouel. Vi har fået "lov" til, selv at finde frem til de steder hvor vi aftaler at mødes - dog går det ikke altid super godt, men det er meget overraskende for os, at vi er kommet dertil, for Samouel er MEGET beskyttende overfor os - ringer fx altid og hører om vi nu er kommet på bussen og vi skal altid fortælle at vi er kommet hjem (det er ikke på en belastende måde vil vi godt understrege, det er af ren betænksomhed!!) Men ja, vi fandt til vores egen store overraskelse frem til bestemmelsesstedet, hvor Samouel ventede os! Vi havde et møde, hvor vi skulle planlægge de sidste ting til den weekendtur vi skal på med de to ungdomsgrupper fra Ramallah og Bethlehem i morgen, men han har nu bare styr på det han skal have styr på - det er rigtig dejligt (og et nemt arbejde for os) midt i en kultur, hvor man ellers helst ikke (sådan virker det i hvert fald til tider) har styr på noget som helst... Da vi havde fået vendt de nødvendige ting hyggede vi ellers bare - og Samouel serverede diverse kager, nødder, solsikkefrø, chokolade, varme og kolde drikke - helt fantastisk... Men også denne dag kom vi tidligt hjem - hvor vi begge skulle have medarbejdersamtaler med Olsen. Det var nogle gode samtaler, nu er vi meget klogere på vores personligheder :) (faktisk ikke ironisk, det var rundt regnet hvad vi snakkede om - og ja, det var lærerigt)

I går havde vi for første gang i lang tid en hel dag på kontoret - det er vi helt vænnet fra, så det blev lidt langt, men det var nu fint nok.. Vi kom hjem til menneskelig tid igen, så det var herligt! Da vi kom hjem fik vi serveret risengrød for anden gang i Jerusalem - ja hvem havde troet vi ville sætte risengrødsindtaget op i Israel i forhold til i Danmark?? Aftenen bød på undervisning ved Olsen om Israel i historisk og akuelt lys - det var meget spændende, specielt var det for os interessant at høre om situationen pt... En dejlig aften i selskab med alle volontørerne...

I dag stod den atter på en halv dag på kontoret, og lige efter frokostpausen tog vi araberbussen til Bethlehem, hvor vi skulle mødes med Yousef. Vi købte først ind til weekendturen og derefter hyggede vi os sammen på cafe (vi fik også styr på de sidste detaljer til turen - ja, der var skam arbejde i det) Nu sidder vi så herhjemme, snart står den på kylling, sammen med Olsen, Kis (Olsens kusine) og Jens (Kis' søn). De kom hertil i går, og nu har Kis sandelig lavet mad til os, det er da herligt.. Så hygge, afslapning og pakning er vist det aftenen står på!!

mandag den 16. februar 2009

Et liv i luksus

Arbejdet går bare derudaf, vi er på kontoret og på Vestbredden mange timer i ugen, men fredag var tiden kommet for et lille ophold - vi skulle på tur med dem fra kontoret og de andre i Musalahas bestyrelse til Det Døde Hav. Vi forlod kontoret ved 12-tiden sammen med Nussi og Louise - vi kørte sammen i en lejet bil, mens de andre kørte i 2 af de ansattes biler! Vi ankom til vores fantastiske 5-stjernede hotel ved 14-tiden og så skulle der bare slappes af og HYGGES indtil aftensmaden kl 18.30. Først blev vi indlogeret på vores værelser - Birgitte kom til at bo med Tamara, som er en virkelig sød og frisk pige, som skal begynde på kontoret i den kommende tid, mens jeg boede sammen med Nussi - som er hende vi lavede kagemand til for noget tid siden. Da vi var kommet på plads valgte vi, friske som vi er, at tage ud i Det Døde Hav for at bade. (tror vi var de eneste fra kontoret der valgte dette - dog var der nogen, der benyttede poolen) Der havde vi en dejlig badetur, nød at ligge i blød for anden uge i træk. Da vi havde ligget der længe nok (=da vi begyndte at fryse) gik vi op og fik en is - ummm, det var dejligt.

Hotellet set fra stranden

Birgitte og mig foran Det Døde Hav - klar til at springe i

Så flyder vi

Ingen problemer i at medbringe kameraet i vandet - armene hviler bare i overfladen...

Udsigten over Det Døde Hav fra værelset...

Efter isen ventede et varmt bad førend vi skulle mødes med de andre til aftensmaden. Birgitte var helt paf, da vi kom ned i spisesalen, for som hun sagde, så "har jeg ALDRIG set så meget mad på et sted!" - og ja, der var også meget, det var en fantastisk buffet, desværre kunne vi ikke nå at smage halvdelen, selvom alt så fantastisk ud.


Med propfyldte maver skulle vi tage os af børnene, mens alle medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer havde et møde, hvor de skulle lære hinanden bedre at kende... Birgitte tog sig kærligt af dem, der var over 10 år (tror der var en 5 stykker) mens jeg havde en 5- og en 6 årig - og kort en pige på 9 måneder. Det var rigtig hyggeligt, og heldigvis kunne nogen af dem beherske det engelske sprog, hvilket lettede det en hel del for os begge... (Der er vist lidt prestige i at lære sine børn engelsk fra barnsben... og så er der nogen af børnene der har britiske mødre...) Efter mødet var færdigt og børnene afhentet hyggede vi os på Birgittes værelse, hvor en del af de ansatte fra kontoret kiggede forbi - det var rigtig hyggeligt, for på den måde lærte vi dem bedre at kende.. Som afslutning på dagen lagde vi os i sengen med storskærmen sat til (vi havde computer og projektor med...) og så FRIENDS - fantastisk, intet mindre!!


Hygge i sengen - længst væk er det Tamara, Nussi i midten og ja, Dina tættest på..

Lørdag startede vi med en god morgenmad - igen en masse valgmuligheder... Efter morgenmaden skyndte vi os at hoppe i poolen igen - en del af børnene kom også i, så vi legede i en times tid - før vi skulle op for at passe børn igen, mens forældrene var til undervisning.


Hotellets swimmingpool

Her skulle vi kun have de små, og faktisk endte vi kun med at have en 6 årig og en 3 årig - men de var rigtig søde, og vi havde det virkeligt sjovt sammen - herlige unger!! Da vi var færdige med at babysitte skulle vi - gæt engang - spise en kæmpe buffet igen... Herligt... Ved 15 tiden var vi færdige og havde pakket, så i al hast gik turen tilbage mod Jerusalem - da Birgitte og jeg gerne ville nå til gudstjeneste i Den Danske Kirke kl 16... Desværre er det en tur der er umulig at klare på en time, så kl 16.45 gik vi stille ind i kirken (vi har måske vænnet os for meget til "Arab time", som betyder man kommer som man lyster) Grunden til at vi havde lidt travlt med at nå hjem var, at LMH var på besøg i kirken, og der kendte Birgitte nogle få nogle, mens halvdelen af mit eget LMH hold stadig går der... Det var fantastisk at se dem igen, og bagefter gik jeg med til deres hostel, hvor Olsen besvarede spørgsmål (jeg fik også "lov" til at svare på et, om Musalahas arbejde) og derefter gik jeg i byen med nogle af dem, hvor vi fik en dejlig yoghurt is, nam nam, de skal til DK... Det var en rigtig dejlig aften, hvor Birgitte tog på cafe med de andre volontører efter kirketid - og vi mødtes igen i isbutikken!

Besøg af højskolen - her med Maria, som jeg brugte meget tid med...

Søndag kl 10 skulle lejligheden indtages - Olsen havde efter "opfordring" af Birgitte og jeg selv, lovet at holde 5 timers undervisning om Hebræerbrevet. Det blev afbrudt af en frokostpause, men ellers kørte vi på indtil 15-16 tiden - det var rigtig godt, dejligt at få noget solidt bibelundervisning... Efter undervisningen valgte 3 af de 4 volontører at blive for at spille Ligretto, hvorefter vi lavede pandekager sammen og til sidst sluttede vi dagen af med at se Mama Mia på storskærm. Det var en rigtig hyggelig dag, som vi nød meget..

Maria og Kirsten i gang med at lave pandekager


Så nydes pandekagerne..

I dag har vi så været på arbejde igen - tiden gik hurtigt på kontoret, for kl 11.30 tog vi bussen mod Bethlehem. Der mødtes vi med Yousef, for at planlægge en mindre lejrtur for nogle af de unge fra fredag til lørdag.. Det skal nok blive godt, men hvor er det underligt at man først starter den egentlige planlægning mindre end en uge før lejren - men sådan er det, når man ikke kan blive enige om en dato for sådan en tur. Da vi havde snakket nok om turen tog vi med Yousef til hans hjem og arbejdsplads - et hjem for handikappede. Der hyggede vi os med de handikappede og vi mødte de børn som han passer. Rigtig dejligt at se dem - det er 2. gang det sker - men det giver bare et helt andet indblik i hvad han laver, og vi kan på den måde meget bedre forestille os den hverdag som han har, og som han taler om til os. Vi må bare erkende at handikappede bare er så fantastisk ligetil, de snakker bare, giver knus, holder i hånd - ja, lige hvad de føler for. Det er kun drenge han arbejder med, men de var bestemt søde. Der var en lidt ældre mand, som er blind og mentalt handikappet, som bare kunne synge lovsange - han gav en mindre koncert, det var helt fantastisk... En dejlig dag...

På vejen hjem fik vi købt lidt grønt, så vi kunne få lavet noget godt aftensmad, ovnbagte rodfrugter... Vi var allerede hjemme ved 17 tiden, det er første gang i LANGGGG tid... Dejligt... Nu bliver der så slappet af og det er i den grad tiltrængt (endnu engang) men hvor må vi bare erkende, at vi har det dejligt...!

fredag den 13. februar 2009

Solen skinner igen over Jerusalem og os kvinder!

Endelig kom vi hjem i ordentlig tid. Onsdag blev dagen, hvor vi allerede kom hjem lidt over 5, hvilket vil sige, at solen stadig var fremme – det var første gang i laaaaaaaanng tid. Så det nød vi rigtigt på terrassen indtil huset blev fyldt med gæster til vores ugentlige møde med kirken. Og fuldt hus blev der - aldrig har vi været så mange i lejligheden, men der blev en stol til alle. Vi havde besøg af Ofar fra Jews for Jesus, som fortalte sit eget vidnesbyrd om, hvordan han kom til tro på Jesus, vi hørte om Jews for Jesus’ arbejde og samtidig var der mulighed for at stille en masse spørgsmål. Det var virkelig spændende at møde en messiansk jøde – specielt også fordi vi i vores projekt kun har at gøre med de kristne arabere. Så det er godt at se og møde en af sine kristne brødre på den anden siden af muren.

I går torsdag, tog vi fri fra arbejde til middag, da vi igen havde lyst til at lege danske turister, sammen med 5 andre piger. Og eftersom vi allerede har haft en del overarbejde, er der ingen problemer i at få fri.
Turen gik denne gang til Oliebjerget, Himmelfartskirken, Fadervorkirken, Tårekirken og Getsemane Have – hvor vi havde vores private guide Maria (kirkevolontøren) på – tak for det! Billederne nedenfor taler for sig selv.

Udsigten fra Oliebjerget over den gamle by

Vores egen private guide - den bedste

De lytter skam efter - de vigtige begivender i 300- 600- og 1100-tallet bliver husket også hende Helene og Bodil og ikke mindst de to danske pilgrimme

Så fandt vi fadervor på dansk - lidt gammelt sprog, men det kunne bruges

Her er vi så - er vi ikke søde

Tårekirken og den smukke udsigt over Jerusalem

De gamle træer i Getsemane Have
Den yndefulde Birgitte - som dog har noget imod store smil...
Den solbeskinnende Dina
Efter nedstigningen af bjerget, tog vi hen på det jødiske marked og handlede diverse tørrede frugter og nødder ind. Man kan kun blive fristet af at gå der, med alle de lækkerier som de står og handler med. Men det skal også til engang imellem… men det skal da siges, at vi sammen med det sunde slik også blev fristet af nogle kager, for det gå jo ikke at vi bliver alt for sunde hernede.
Til sidst holdt vi en lille picnic i Redeemer Church med alt godt fra markedet.
Hyggelig picnic i kirken - hvor mange har lige prøvet det?

Lige nu sidder vi på arbejdet og venter spændt på at tage af sted til Det Døde Hav, hvor medarbejderne og bestyrelsesmedlemmerne har et møde. Dina og jeg har fået til opgave at se efter børnene – hvilket passer os perfekt. Så nu skal vi bare nyde at bo på hotel og få maden serveret!

tirsdag den 10. februar 2009

Er efteråret mon over os??

Tiden løber virkelig afsted - kalenderen viser den 10. februar og det har Birgitte indset et par gange i dag, med et udbrud der udtrykker overraskelse over at tiden kan gå så stærkt. Vi er virkelig taknemmelige for hvor god Gud er mod os, han er trofast ved vor side, han hjælper os igennem ALT og sørger på alle måder for at vi har det godt. Havde vi ikke haft HAM, så havde vi været INTET! Så tak Gud for, at han er der for os - og mange tak for fortsat forbøn, det er uvurderligt.

Mandag havde vi en rigtig god dag - vi forlod kontoret i middagspausen for at tage til Betlehem, hvor vi skulle mødes med Yousef først, for senere at blive hentet af Shireen (koordinatoren i Betlehem) for at tage hjem til hende til frokost. Hun har den skønneste datter på 9 måneder - men sådan en lille størrelse tager også noget opmærksomhed. Vi fik fantastisk mad, rigtig palæstinensisk... Derefter havde vi et møde, hvor vi fik planlagt resten (???!) af året - men vi må bare erkende at effektivitet er et fuldstændig ukendt ord her! Men en dejlig dag, hvor vi kom sent hjem, da vores bus ikke stoppede der hvor vi troede - så vi blev nødt til at tage bussen tilbage (efter at vi havde ventet på den i en halv time)

I dag er der valg i Israel... Vi venter spændt på resultatet pt (selvom vi ikke ved meget om det - ved at det vist på mange måder, i hvert fald for palæstinenserne, er et valg mellem pest eller kolera...) Valget har betydet at de fleste kontorer i landet har haft lukket - men hos Musalaha har vi danskere været på arbejde, da vi alligevel ikke har valgret (en halv dag - resten tæller som overtid...) Så det var stille på arbejdet, men allerede kl. 11 gik turen til Ramallah, hvor vi mødtes med Samouel - og senere stødte Nader til os til frokost. Der havde vi en rigtig god dag, hvor vi endte med at køre rundt i området omkring Ramallah - Nader viste os hvordan muren har haft spærret nogle landsbyer inde - i dag mere åbent, men stadig omringet af muren! Vi må erkende at vi langsomt bliver farvet - sympatien er langt hen ad vejen på Vestbredden, men vi kæmper for, at kunne se konflikten fra begge sider. Det der gør mest ondt, er at se, hvordan de føler sig indespærret, som var de i fængsel. Og det de er mest frustrerede over er de israelske bosættelser... Ja, det er altså ikke let med sådan en konflikt! Men vil gerne understrege, at vi ikke mærker noget særligt til konflikten. Vi hører mange frustrerede/vrede stemmer, men det er ikke noget vi mærker i dagligdagen!!

En anden ting dagen i dag har været præget af er: REGN... Det har regnet siden i morges engang, men hvor er det vigtigt for naturen og ikke mindst befolkningen her. Så selvom vi var drivvåde, da vi kom hjem fra arbejde her til aften, så kan vi godt se det positive i det. Landet mangler i høj grad vand - og så er det jo ligegyldigt om det føles som en trist efterårsdag... Faktisk kom der også lidt hagl da vi kørte i Ramallah - og nu lyner det... Herligt...

Nå, det var alt for nu! Nu er tiden kommet til afslapning - vores første rigtige friaften i snart noget tid er blevet brugt til rengøring af hele hytten, vasketøj og bagning af pizzasnegle og boller!! Så nu er hvile tiltrængt...

søndag den 8. februar 2009

And the truth is out

Nu er sandheden jo kommet frem - ja vi ryger vandpibe... Men prøv at se - ser det ikke hyggeligt ud?? Det er hjemme på terrassen, taget for LANG tid siden!!!

lørdag den 7. februar 2009

Hel træt og fuld af oplevelser!

Det er ved at være en lille uge siden, at bloggen er blevet opdateret, og det er specielt længe siden, at jeg (Birgitte) har siddet bag tasterne, så nu måtte det ske igen. Tit får jeg Dina til at varetage denne opgave, mens jeg selv laver andet til glæde for os begge to - TAK for det Dina. Men engang imellem skal hun jo have fri :-)

I tirsdags var vi igen i Ramallah, hvor vi havde et møde med Samouel. På turen derind, fandt vi virkelig ud af, hvor meget en bus kan ryste. Kulturen tro havde vi en lille gave med til Samouels mor - vi havde købt en fin blomst (De fire verdenshjørner), dog havde vi ikke overvejet den lange og besværlige transport derind, hvilket medførte, at blomsten var halv ødelagt og knækket, før vi ankom til Ramallah. Men men... selvfølgelig kan man da give sådan en blomst, så det gjorde vi, hvilket medførte kindkys og det hele!

Efter vores møde, blev vi vist lidt mere rundt i Ramallah af Nader og Samouel. Vi så bl.a. Arafat's grav, hvilket ikke yderlig var noget specielt, og "The family church" hvor man mener, at Jesus var, da han som 12-årig blev væk fra sine forældre.

Endnu en dag kom vi sent hjem fra arbejde, men det gør intet, når dagen bare har været god. Om aftenen lavede vi mad til de to nyankomne volontører, Heidi og Pia, og havde en rigtig hygglig aften sammen med dem.

I onsdags var vi til undervisning i Betlehem - og rigtig arabisk var det. Først og fremmest ventede vi en halv time på en nøgle, og bagefter finder vi ud af, at underviseren ikke kan komme til mødet. Men heldigvis fik Bible Society stablet noget på benene, som i sidste ende blev meget godt for de få, som dukkede op..

Vi nåede heldigvis lige hjem og inde for døren, inden vores ugelige møde med kirken begyndte. Så vi slugte lige noget mad og så var vi så godt som klar til enddu noget undervisning... Men vi må nok ærlig indrømme at vi begge var lidt trætte efter sådan en dag.
Aftenen var rigtig udbyttelig og hyggelig, så meget mere kunne vi ikke ønske os.

Torsdag havde vi bare brug for en aften hjemme i lejligheden. Det var så ikke lige havde brug for, var at bruge 2 timer på at komme hjem. Først kørte bussen lige foran næsen af os og så var der bare trafikprop i Jerusalem. Så vi fik da brug nogle timer på bare at sidde, læse bog og sove lidt.. men tålmodigheden blev lige sat på prøve. Men langt om længe kom vi da hjem til sidst - ret irriteret på den israelske trafik!!
Om aftene bagte vi en kagekone til Nussi på kontoret. En dag kom hun til at nævne for os i forlængelse af at vi snakkede om danske bagere og kager, at hun synes da den danske fødselsdagskage, som er formet som et menneske var en sjov ide. Så det gik ikke forbi vores næser, og da hun havde fødsesldag en følgende søndag, besluttede vi os for at bage en rigtig danske vandbakkelseskagekone...

Og den transportede vi så til arbejdet og fik den fint pyntet med glasur, slik og lys. (Nu tager jeg, Dina, så over, da Birgitte gik død i at skrive i går, og nu er hun ikke hjemme... Så må jeg hellere tage mig sammen...) Nussi blev virkelig glad for kagen, helt overvældet, faktisk så meget, at den nu er hendes profilbillede på Facebook - vi er meget stolte over "mesterværket"!! Ellers skulle vi da vi fik fri på kontoret kl 14, til Bethlehem, hvor vi skulle til undervisning igen. Det var for en anden gruppe, men bestemt godt. Undervisningen blev varetaget af en canadisk mand, så det var virkelig dejligt at kunne forstå hvad der blev sagt. Vi mødte en masse søde mennesker, for en gangs skyld også en pige på vores egen alder, som har sagt, at hendes hjem altid er åbent for os, hvis vi fx mangler overnatning i Bethlehem. Dog fik vi også tilbud om at blive vist rundt af en af fyrene og ikke mindst vores taxachauffør. Det skal næsten prøves, han vil faktisk give en middag hjemme hos ham efter rundturen engang... Efter mødet tog vi ud at spise med Yousef - det var rigtig hyggeligt (et ord vi bruger meget, i hvert fald hvis man spørger Olsen) Da vi begyndte at gå mod checkpointet mødte vi en fyr fra den anden gruppe, som gav os et lift til checkpointet, det var skønt - så behøvede vi nemlig ikke at tage en taxa. Da vi kom over checkpointet, var der absolut ingen taxaer eller busser, så vi begyndte turen mod Jerusalem på gå-ben. Da vi var kommet et stykke, var der en venlig mand, som stoppede og gav os et lift hele vejen hjem - på trods af, at han faktisk slet ikke skulle så langt. Vi har erfaret at folk er meget venlige - man skal selvfølgelig bare lige vurdere hvem man får et lift af, inden man hopper ind i bilen!!! Aftenen gik med afslapning og ikke så meget andet...
I går skulle vi på tur med den danske kirke til Qumran (dødehavsrullerne), Masada (et af Herodes' gamle fæstningsværker) og ikke mindst Det Døde Hav. Vi var 14 afsted sammen, og det var bare en rigtig hyggelig dag. Vi fik hoppet rundt på diverse klipper, hørt en masse historisk af Maria og Olsen og ikke mindst slappet af i Det Døde Hav. Vejret var intet mindre end fantastisk, så det hele foregik i nederdel og t-shirt - første gang vi har det så varmt her i Israel, men hvor var det herligt. Vi glæder os bestemt til mere. Efter mere end 12 timer på farten, kunne vi slappe af herhjemme og ikke mindst sove længe søndag.
Olsen og Birgitte ved hule nr 4 ved Qumran
Alle os der klarede det op i en af hulerne ved Qumran
På vej ned fra hulen - ja, det var ikke helt let at komme ned fra 1½ meters højde - og bestemt heller ikke let at komme derop...
Deroppe var vi faktisk... Tro det eller ej
Nåhhh, hvor ser vi søde ud hva? Efter en hård klatretur..
Gruppebillede ved Qumran
Udsigten over Det Døde Hav fra en af ruinerne på Masada
Birgitte på Masada med Det Døde Hav i baggrunden - læg mærke til tøjet og vandflasken, det var nødvendigt!!!
Uhuuuuuuuuuu - første badetur (citat Birgitte)

Dette er livet - og ja, vi flød ovenpå!!!

I dag har vi ikke udrettet meget - men Birgitte mødte dog én af hendes efterskolekammerater (Christian Højgaard) i byen, hvor de fik hygget sig et par timer sammen. De sluttede af på Jerusalem Hotel, hvor jeg så bagefter stødte til dem lige inden Christian skulle hjem igen. Så hyggede Birgitte og jeg os med en god aftensmad og et stop vandpibe... Resten af aftenen er gået herhjemme ude på terrassen, hvor vi blandt andet har fået læst en del af Hebræerbrevet - skønt at kunne læse Bibelen i sådanne omgivelser!!!

mandag den 2. februar 2009

En herlig weekend

Marchaba (Hej på arabisk) allesammen!

Nu er vi officielt ved at være indfødte palestinænsere - eller vi kæmper i hvert fald med at huske gloserne på arabisk. Weekenden har været præget af dette sprog, ligesom en stor del af vores hverdag også er det. Fredag aften slappede vi af i lejligheden med god hjemmelavet mad og Rejseholdt i selskab med Olsen og Maria

Lørdag morgen forlod vi hytten sammen med kirkevolontøren Maria kl 9 for at tage turen til Bethlehem. Der mødte vi Julie (Meet the People volontør), Zozo (Yousef som vi arbejder med), Job (hollansk volontør), Adele (Zozos fætter) og to taxachauffører som var booket til hele weekenden (og som også var gode bekendte med de palestinænsiske fyre) Turen skulle gå nordpå hvor vi skulle ende i Zababidah, som er Zozos hjemby (lidt nordfor Nablus, meget lille by, så kan ikke ses på de fleste kort!!) På turen derop stoppede vi ind i Nablus, som er en meget hyggelig by - har en gammel bydel ligesom Jerusalem, men de gode ved denne by er, at alle turisterne er væk. Vi var i rigtig gode hænder, det føltes faktisk som om vi havde 5 bodyguards med os, der var ingen tvivl om at vi var i rigtig gode hænder! Vi blev på intet tidspunkt sluppet af syne (men nogen af os = Birgitte er jo også en turistattraktion i sig selv, der er nogen der ikke har set lyst hår og blå øjne særlig mange gange) Da vi var færdige i Nablus kørte vi videre og til sidst endte vi i Zababidah. En hjertelig arabisk velkomst af Zozos forældre blev det til, hvorefter vi fik en kop kaffe, slik og en lille appetizer kan vel nærmest kalde det - ris med kanel og kød kogt i kål. Det smagte faktisk ret godt! Bagefter tog vi lidt rundt i byen, hvor vi ret hurtigt fandt hjem til Zozos bror, kone, børn, svigerforældre og en ven, hvor der igen blev disket op med først the og kiks, derefter kaffe og en masse frugt. Det var jo herligt! Så gik turen hjem igen, men hurtigt fandt vi ud i bilerne (bl.a. en fantastisk jeep, som vi håber på at få en eller flere ørkenture i når vejret bliver lidt bedre...) og turen gik denne gang til Zozos søster, hvor de igen ville servere kaffe - men det sagde vi pænt nej til, så vafler blev det så til i stedet. Ja, meget kan man sige, men gæstfrie, det er de i hvert fald de palestinænsere. Da vi igen kom hjem til Zozos forældre serverede de aftensmad - en stor blanding af forskellige ting, som vi danskere næppe ville sætte sammen - men godt var det! Ellers gik aften med hygge og en god gang vandpibe..



Lørdag morgen skulle Birgitte og jeg forlade de andre, for vi havde lavet en aftale med Samouel (som vi også arbejder sammen med) i Ramallah. Så kl 8.30 forlod vi Zozos barndomshjem forat være i Ramallah til arabisk gudstjeneste i en latinsk kirke kl 10.15. En meget anderledes oplevelse, men også godt. Det er nu bare specielt at være i kirke og ikke forstå hvornår man skal sidde, stå eller knæle... Da vi var færdige med gudstjenesten, skulle vi på turen. Samouel og Nader (som vi også arbejder sammen med) havde inviteret os på herretur til Wadi Kelt, som ligger tæt på Jericho. Med os havde vi 5 palestinænsere og 3 amerikanere, som alle var meget flinke... Vi kørte ud i det skønneste naturområde, hvor vi vandrede rundt i nogle timer. Men vi slap for en lang gåtur ned ad bjerget, da amerikanerne havde lånt en truck, som kunne klare turen ned - og ikke mindst op igen. Men vi lader billederne tale for sig selv!!






Bagefter tog vi en kort smut til Jericho hvor vi blandt andet så et morbærfigentræ, som muligvis (??) har været det Zakæus sad i...

En rigtig dejlig weekend alt i alt!!

I dag har vi haft en fjollet dag på arbejdet - noget fik vi lavet, men der var også tid til hygge, så det var dejligt. Nedenunder kan I se os indtage Salims, vores boss, kontor. Han har været i Norge hele sidste uge og i dag, alt imens vi har færdiggjort hans bibliotek - så lidt afslapning skulle der til i hans sofa og herlige kontorstol! (Mest til ære for kameraet) Til aftensmad fik vi risengrød og hørte julemusik imens vi spiste. Ja, det er måske forkert årstid, men dejligt var det nu...