Ugen der blev væk

Der har simpelthen været travlt siden vi sidst har skrevet på bloggen, faktisk kan vi knap nok skelne dagene fra hinanden. Men vi vil alligevel prøve at give et lille indblik i hvad der er hændt!

Søndag gik vi lidt rundt i byen, igen igen.. Vi kiggede i butikker på Jaffa Street og Ben Yehuda, dog uden at bruge penge på andet end en bagel. Efter byturen tog vi i en nærliggende park - Independence Park. Græsset var ret afsvendent, overraskende for os optimistiske danskere, som er vant til at alt er så frodigt! Men vi lagde os nu ned alligevel og nød solen - lige indtil en ung jødisk fyr kom hen til os og stilte os det underligste spørgsmål vi nogensinde har hørt, først på hebraisk (yes, vi ligner indfødte!!) dernæst på et meget begrænset engelsk. Men spørgsmaalet lød: Må jeg ikke gerne være jeres slave? Da vi spurgte hvorfor sagde han blot, at det jo var meget sjovt, og han skulle nok være en god hund - ja, han ville rent faktisk bare gerne slikke vores sko rene. Hvad svarer en klog til dette? Ja, det ved vi ikke, men vi takkede pænt nej, hvorefter han prøvede at overtale os i 10 minutter eller sådan noget. Trods ihærdige forsøg skal det afsløres at han ikke fik held med det, vi var standhaftige... Senere har vi fået forklaret lidt om både den jødiske og muslimske tankegang, så nu er vi nok 100 pct klar over hvad han egentlig ville, selvom han sagde, han ikke ville røre os.

Efter vores begivenhedsrige parktur tog vi i kirke i King of Kings, som er en meget amerikansk inspireret menighed. Det var meget spændende at prøve, der var virkelig god lovsang og en masse unge mennesker, så der kunne vi nok godt finde på at tage tilbage til. Efter kirke tog Birgitte ud med nogle af de andre volontørere, for at drikke en kop kaffe, mens Dina tog hjem for at sove den sidste sygdom ud.

Mandag endte vi til vores store overraskelse i Ramallah, hvor Samouel, som vi arbejder sammen med om et projekt i Ramallah, inviterede os hjem til sig, til hjemmelavet mad. Det var rigtig hyggeligt, og det blev da også til lidt arbejde, da Nadar, som også er med i projektet, kom. Efter vores lille møde, var vi med i deres kirke i ca 10 min, da vi kom til arabisk tid, dvs 20 min for sent (mindst). Bagefter var vi ovre i en ungdomsklub, som forskellige kirkesamfund er fælles om. Det var rigtig hyggeligt at se dem i deres dagligdag, og Birgitte fik sig nogle gode kampe i pool og bordtennis ud af det, mens Dina bl.a. fik en god snak med en journalist (of the record) Bagefter kørte vi rundt med Nader og Samouel i Ramallahs aftenmørke og dagen blev godt sluttet af med en smagsoplevelse af de store, nemlig 2 slags kager med smeltet ost i - faktisk smagte det fint, men vi holder os pænt til de små portioner, da man ret hurtigt kan gå hen og blive træt af den meget søde fornemmelse i munden!

Tirsdag gjorde vi vores store investering, eller rettere sagt Israelsmissionens store investering, da vi - vel at mærke i arbejdstiden - gik ned for at købe en nye seng. Så nu ser vi bare frem til at få den bragt hjem i lejligheden, saa vi kan komme til at ligge oppe i normal højde. Ikke nok med det, så købte vi også lidt håndklæder og noget nyt sengetøj, da vi (specielt Dina) lå helt i laser til sidst. Så det var en rigtig shoppingdag. Efter shoppingturen tog vi ud at spise, det endte med at blive ret fint og dermed også dyrt, men det var nu dejligt. Vi fik i hvert fald brændt nogle timer af inden vi skulle videre.

Om aftenen tog vi ud i Joffi huset, hvor vi blev ført lidt mere ind i de jødiske traditioner, idet vi hørte om Jesus som Rabbi. Vi havde en rigtig hyggelig aften sammen med alle de andre volontørere.

I går endte arbejdsdagen i Betlehem, hvor vi skulle planlægge en weekendtur for de to ungdomsgrupper fra Ramallah og Betlehem. Det viste sig at være en meget anderledes oplevelse for os, da de endte med at tage hele mødet på arabisk. Vi prøvede ihærdigt at følge med, men det er svært når det eneste arabiske man kan er yalla, habibi og kief hallak (skynd dig/hurtigt, min elskede og hvordan har du det?) Men heldigvis oversatte Yousef lidt, så ikke alt gik hen over hovedet på os. Men meget arabisk kom vi heller ikke frem til nogle konklusioner, ikke engang datoen for turen (tror det bliver i februar) men vi sidder i stedet tilbage med en masse løse ender, som vi håber de selv får styr på! Til deres forsvar skal vi også sige, at der faktisk er mange problemer i at planlægge en sådan tur - fx må ikke alle komme uden for Betlehem, mens der ikke er nogle generelle fridage, så det er ikke til at sige, om folk overhovedet kan deltage. Sådan er der rigtig mange problemer/forhindringer.

Da vi kom hjem i går aftes var der åbent hus hjemme hos os, som sædvanligt, så der var liv og glade dage der. Louise fra vores kontor kom og fortalte lidt om Musalaha med fokus på kvinderne i Mellemøsten. Vi fik også selv lidt tid, hvor vi fortalte om vores ungdomsprojekt - men hvor mærker man i sådan en situation, at man stadig er meget ny i det hele, og ikke rigtig kender til alle detaljerne. Men det fik nu trods alt meget godt. Det var dejligt at høre lidt mere om den organisation var arbejder for, for på den måde fik vi virkelig set hvor meget vi er involveret i, og hvor stort et arbejde der gøres. Det er fantastisk at være en del af et så vigtigt arbejde, det føler vi os meget velsignet over.

I dag har vi faerdiggjort Salims bibliotek. Det var været et stort arbejde, men hvor er det skønt at nå til enden. Kl 15 stod vi endnu engang i Bethlehem. Der havde vi aftalt at mødes med Yousef, fordi der skulle være undervisning. Men som med alt andet, så var døren låst, så der gik små 3 kvarter inden vi kom ind - men i mellemtiden viste Yousef os fødselskirken. Til mødet kom knap 20 unge og lidt ældre folk også, hvor vi faktisk bare endte med at se en film: "Pay it Forward" Det var lidt underligt i starten, men det endte rigtig godt, da to af fyrene gav os et lift til checkpointet. De var virkelig søde - hvor er det dejligt at folk er så hjælpsomme. Da vi kom til Betlehem tog vi en taxa til det sted vi skulle mødes, men chaufføren havde ingen vekselpenge - så han sagde at vi bare skulle ringe når vi skulle hjem igen, så kunne vi finde ud af det der - så meget stoler folk på en her. Nu endte det jo med, at vi ikke havde brug for en taxa hjemad, så vi ringede til ham og undskyldte mange gange, hvorefter vi sagde vi ville ringe til ham næste gang vi skulle til Betlehem - men han sagde bare at det var helt i orden, og reaktionen på at vi ville ringe efter ham næste gang var Inshalla (om Gud det vil) Så det er fantastisk at der er sådan en tillid! Da vi skulle forlade checkpointet var vi sent på den, så vi var ikke klar over om busserne var holdt op med at køre helt derud - så vi begyndte at gå hjem. 2 busser kørte lige for næsen af os, og vi overvejede kraftigt om vi skulle finde en taxa - men så holdt et ungt par ind til siden (man kunne tydeligt se at hun var europæer) og spurgte om vi ikke ville have et lift ind til Jerusalem. Vi takkede ja (undskyld til begge par forældre) og afsted kørte vi. De sagde at de ville sætte os af i centrum, hvorfra vi sagtens kunne tage en bus - men det endte rent faktisk med, at de kørte os lige til vores dør. Det sjove er, at manden er buschauffør på den linje, vi kører med til og fra arbejde, så det var lidt skægt. Men ja, alt i alt en god dag, nogle dejlige oplevelser til sidst i forhold til transport og i forhold til hvor hjælpsomme folk er!

Nå, det blev endnu et langt indlæg. I weekenden skal vi på nogle forskellige ture - men meget mere om det senere!!

Sygdom - og hygge

Nu er weekenden over os - og det betyder, at der er et ledigt øjeblik til at opdatere bloggen. Birgitte sidder og spiller lidt klaver, i øjeblikket "Sæt mig så jeg ser dig Jesus" Det må være vores ønske i en travl hverdag, at vi trods alt må få tid til at se hen til Jesus, at vi må finde fred i ham. Det kan godt være svært at finde tid til personlig andagt, men det er noget, der skal arbejdes på, for hvor er det vigtigt. Vi er velsignet med at være på en kristen arbejdsplads, hvor vi de fleste morgener har bedemøde - det er dejligt at starte dagen med Gud!


Onsdag var der endnu engang åbent hus i præstelejligheden, det var ved Christian Lilleheim, som er en norsk volontør her i Israel. Han har pause fra teologistudierne - og er en af beboerne i lejligheden ovenover os. Emnet var: "Vidste Jesus, hvem han selv var?" Det var rigtig godt, tankerne blev sat igang - og konklusionen var, ja, Jesus vidste bestemt godt hvem han var. Desværre var Birgitte blevet småsyg i løbet af dagen, så hun skrantede lidt. Ellers en rigtig hyggelig aften i selskab med danske og norske volontører - og selvfølgelig Olsen!

Torsdag - ja, der skrantede vi så begge. Forkølede og en smule feber - men det er jo ikke nok til at holde en hjemme fra arbejdet. Det der fik os afsted, var nok mest, at vi havde et møde i Betlehem med Yousef om ungdomsarbejdet der. Der tog vi til til middagstid og havde en rigtig hyggelig dag i hans selskab - der blev også tid til lidt sightseeing. Men vi var godt trætte da vi kom hjem. Til møde fik vi tydelig set hvor vi kan sætte ind - og det er i forhold til det organisatoriske. At få skrevet noget ned om tingene og se lidt længere ud i fremtiden end bare til den følgende uge. Men der er håb for, at det nok skal komme til at blive godt! Han var villig til at lære, så det var dejligt. I næste uge har vi igen et møde, sammen med dem fra Ramallah - og så er der undervisning i Betlehem, som vi skal med til!

I går havde vi en stille og rolig dag på arbejdet, bl.a fik vi tid til at tage ud og se på en seng i arbejdstiden, men det var nu dejligt at komme igang med det. Så er der håb for, at vi ikke skal ligge på en madres på gulvet hele tiden (selvom det nu også har været fint nok) Hele eftermiddagen og aftenen gik med afslapning i lejligheden, hvor Olsen også underholdte os noget af tiden. Sent på aftenen blev det til et afsnit af Rejseholdet, som er blevet det store hit!

I dag sov vi længe, ja den blev vist over 12 inden vi stod op - det var dejligt og tiltrængt for os forkølede mennesker!! Ikke sjovt med host og snot... Vi spiste lidt morgenmad og spillede et spil før vi tog ind til den Gamle By, hvor vi gik rundt en halv time, før de var gudstjeneste i den Danske Kirke kl 16. Bagefter gudstjenesten tog vi ud at spise på Jerusalem Hotel - 6 piger, så det var tøsehygge, ikke dårligt! Nu slapper vi så endnu engang af, det er nu dejligt... Der er ikke lagt nogle faste planer for i morgen, men det kommer jo nok altsammen!

Weekenden der fløj afsted

Tiden er endnu engang kommet for en opdatering af bloggen! Vi har det rigtig godt her i Israel, vi synes begge at det bliver bedre og bedre som tiden går - ikke forstået som at vi har haft det dårligt, nej slet ikke, men det har været hårdt at komme igang.

I fredags var vi på arbejde indtil kl. 14. Herligt med en kort dag. Da vi kom hjem lagde vi os ud på vores dejlige terrasse med tæpper og vores dyner viklet godt omkring os, mens vi hyggede os bl.a. med en god bog til højtlæsning. Hurtigt fløj tiden afsted, og aftensmaden skulle over. Umm, det var godt - men skulle indtages i al hast, da vi kl 19.30 fik besøg af beboerne fra de to lejligheder der er over os. Maria, Silje, Christian, Knut Helge og Hege kom til hygge - og ikke mindst præsentation af de nye volontørere = OS. Nå, på et tidspunkt er vi vel færdige med at være de nye. Det var en rigtig hyggelig aften, dejligt at møde dem alle!

Lørdag valgte vi at sove længe ovenpå alle "strabadserne" med at blive introduceret. I løbet af dagen slappede vi bare rigtig meget af, men der var også tid til gode snakke med Olsen og ikke mindst en rundtur i nabolaget. Vi siger mange tak til Olsen, det er da dejligt at blive modtaget sådan!

Søndag var der menighedsbesøg til Alliance Church, som ligger i Den Gamle By - det er en arabisk menighed. Det var meget spændende at se - og ikke mindst at se kulturforskellene! Gudstjenesten var programsat til kl 10.00, vi begyndte ikke meget før 10.15 - og de sidste dumpede ind kl. 11 - ja, til sidst var kirken faktisk godt fyldt. Vi fik ikke så frygtelig meget med af prædiken, høretelefonerne med oversættelsen, virkede ikke optimalt, så lyden var noget lav - men en oplevelse var det. Bagefter spiste vi falafel med de andre - og derefter stod den på bytur. Vi gik ind til grædemuren, hvor der var en del jøder - og ikke mindst militærfolk. Altid spændende at se muren - se hvordan jøderne udøver jødedommen.

Kvindernes side ved Grædemuren - de fleste går ikke hen mod muren, men bakker derimod væk derfra!

Grædemren på mændenes side - der var mange flere kvinder end mænd, men i hjørnet stod de mænd, som vi bedst påklædningsmæssigt kunne genkende som jøder!

Derefter gik vi ud mod Western Wall Plaza hvorfra vi havde en dejlig udsigt over Oliebjerget og også en del af Jerusalem som ser meget landsbypræget ud.

Her er Oliebjerget

Her er ses udsigten

Derefter gik vi til Ben Yehuda, hvor vi osede i stor stil - og sluttede af med en RIGTIG god middag!

Fantastisk middag: Kylling med honning/soya sauce og pommes frites til - og et helt hvidløg!

Det sidste vi gjorde søndag var at tage til lovsangskoncert i en messiansk kirke. Det var med et norsk lovsangsband, som sang på hebraisk. En rigtig god aften i selskab med en del internationale kristne (Danmark var virkelig godt repræsenteret)

I går var vi på arbejde, en ganske normal der. Jeg (Dina) lavede bl.a. et powerpointshow færdig for vores chef Salim. Birgitte sorterede en masse artikler! Senere skulle vi smide alle gamle e-mails ud fra 2005 - men med den lille hurdle, at de alle skulle kigges igennem, da vi ikke måtte smide dem ud, hvor der stod bankinfo osv uden at skære dem i stykker. Så faktisk et stort projekt, som hele dagen i dag også blev brugt på... Efter arbejde fik vi besøg af Julie, som også er volontør hernede. Det var virkelig hyggeligt, dejligt at man allerede begynder at have et socialt liv!

Åh.. ja...

Tiden flyver afsted, og vi er nu ved at være godt inde i en normal hverdag her i Israel. Det meste af dagen går med arbejde og at vente på busserne - hvilket vi er ret gode til - men vi vænner os nu nok snart til det.

I tirsdags var vi på besøg i Joffi-huset (som hører under Ordet og Israel), hvor vi hyggede med de andre danske volontører med godt mad, som vi danskere nu kan lide det. Ellers stod aftene på besøg af en messiansk præst, som fortalte om kirken, og de aktiviteter der sker der. Og så havde vi den store fornøjelse af at køre i bil for første gang i Israel - TAK for den gode service :-) Så tager det ikke så lang tid at komme fra den ene ende til den anden ende af Jerusalem - fantastisk!

I onsdags havde vi bibelstudie her i lejligheden, hvor vi var en lille og meget hyggelig flok, som fik drøftet nogle gode vers fra Ordsprogenes Bog, hvilket gav stof til eftertanke. Det var virkelig en rigtig god og givende aften.

I dag var vi for første gang rigtig inde på Vestbredden, da vi havde et møde omrking selve projektet i Betlehem. Vi mødtes på en café med bl.a. Yousef og Samouel, som vi lærte at kende i Danmark. Det var rigtig dejligt at få nogle flere detaljer på plads og finde ud af, hvor langt projektet er ved at være. Så vi håber snart, vi kan komme helt ind og finde den plads, vi skal udfylde i projektet.
Vi forlod Betlehem gennem et checkpoint uden problemer, takket været det dejlige rødbedefarvede pas :-)

Trætheden er ved at sænke sig over os. Så nu vil vi til at sove, dejlige mætte af hjemmelavet pizza!

Billeder

Så ville den endelig uploade billederne, så her kommer der et udpluk:

Den første falafel nydes - 6 shekel kostede den!!

Nogle mener at dete er Golgata - se øjnene i klippen!

"Jesus lever - graven brast"

Så gik turen på 'Via Dolorosa' - her et lille udklip af stationerne, 14 stk, hvoraf de sidste er i Gravkirken!

Update - en af de store...

Tiden er igen kommet for, at vi må få bloggen opdateret! 4 meget gode dage er gået, hvor vi har fået utrolig mange oplevelser, hvoraf en del har været meget typisk israelske. Mere om det senere.

Fredag morgen var vi begge klar til at tage på arbejde, om end for halvt blus for mig, Dinas, vedkommende. På vejen til arbejde, valgte vores buschauffør, som i øvrigt lignede én, der lige var faldet ud af sengen, at tænde for sin elektriske barbermaskine og barbere sig med hjælp af bakspejlet, hvilket medfulgte, at vi alle kunne følge med i den ellers nydelige barbering! Nå, men vi kom til kontoret i meget god tid, så vi fik set lidt af nabolaget. Da vi skulle op i opgangen til kontoret, lagde vi mærke til en frygtelig lugt – jeg mente en lugt af rådden banan, Birgittes næse lugtede mere til sure sokker – da vi senere gik nedad trappen igen, fandt vi ud af, at der lå en hjemløs mand krøllet sammen i hjørnet under trappen – ja hygiejne var da vist ikke noget han kendte til! En halv time efter vi var mødt, skulle vi på tur med alle kollegaerne til Bet Shemesh, som ligger på grænsen mellem Israel og Vestbredden. Det er et af de få steder, hvor både israelere og palæstinensere kan mødes. Der havde vi fornøjelsen af 2½ times undervisning om vejnettet på Vestbredden. Faktisk var det meget spændende, for det gav os et større indblik i hele situationen på Vestbredden, både politisk og socialt. Til mødet kom også Yousef, som vi tidligere har mødt i Danmark, det var virkelig hyggeligt at møde ham igen, vi fik en god og sjov snak med ham til frokosten bagefter. Da vi skulle med vores taxa hjem igen, fik vi også set lidt af hvordan Israel åbenbart kan lave love som de vil – eller i hvert fald påstå at de har nye love. Vi kunne nemlig ikke, som turister i landet (eller generelt med udenlandsk pas) få lov til at tage den hurtigste vej ud, som vi havde taget ind. Så vi delte os i to, de lokale kørte med chefen hjem, mens vi andre måtte igennem Bethlehem. I Bethlehem var vi vidner til en mindre demonstration og en masse politifolk på gaderne. Nå, vi kom da ud, men ikke uden at folkene ved checkpointet tjekkede os alle meget ud – underlig fornemmelse.

På vej hjem fra arbejde fik vi så endnu en af de der oplevelser, man kun får i Israel. Vi er lige kommet ind i bussen på vej hjem, hvor vi hører et kæmpe brag lige ved siden af os. Tanken kom, var vi kørt galt? Men vi havde set noget flyve lige ved siden af os – det viste sig, at en varevogn med åbent lad, havde tabt den vejarbejdsmaskine, som den ellers kørte af sted med. Bilen var selv kommet midt ud i lysreguleringen, men den måtte jo så, da chaufføren opdagede hvad der var sket, bakke tilbage og få den store maskine op igen!

Fredag aften havde vi hyggeaften i lejligheden med Olsen, hvor vi lavede god dansk mad sammen og så en film om en jødisk familie, som kirkevolontøren Maria også så med os. Derefter så vi Rejseholdet, som Olsen har som DVD samling. Vi sluttede aftenen af med et slag Ludo!

Lørdag i løbet af formiddagen besluttede Birgitte og jeg, at vi ville begive os på opdagelse i Jerusalem. Vi endte med at kigge rundt i den gamle by. Mange steder så vi politiafspærringer, det viste sig, at det var til tempelpladsen, som kun var åbent for muslimer. Men vi fik set Oliebjerget fra afstand, og vi fik sagt hej til to nye venner i det kristne kvarter – den ene hedder Ali Baba (eller det gør hans butik i hvert fald…) Han bød på en kop te, så det var dejligt – næste gang husker vi dog at frasige os sukker i den!! Bagefter fik vi os vores første falafel – 6 shekel svarende til 9 kr kostede den, og vi kunne ikke spise op. Derefter gik vi til Gravhaven, hvor vi i porten blev mødt af Philip. Han var med os i Bet Shemesh i fredags med Musalaha, da han er gift med Ambreen, som er vores sekretær på kontoret. Han kunne huske vores navne – så føler man sig virkelig velkommen. Han sagde, at vi var velkomne til at følge med ham, når han skulle guide en flok amerikanske turister i haven. Så vi nåede en halv guidet tur, men vi blev nødt til at smutte, da vi skulle i kirke i den danske kirke. Der havde vi en dejlig gudstjeneste på dansk, hvor der også var en forbønshandling for os og vores tjeneste her i landet. Vi blev med det samme inddraget i menigheden (som er meget lille og næsten kun består af danske volontører), så Birgitte tog sig pænt af indgangs- og udgangsbønnen mens jeg fik lov til at stå for læsningerne. Efter gudstjenesten var der kirkekaffe og så tog vi sammen ud af spise, Olsen og 6 volontører var vi alt i alt. Det var en rigtig hyggelig aften!!

I går, søndag, var tiden så kommet til mere sightseeing – klædt ud som virkelige turister, så det var med rygsækken på ryggen, kameraet og 2 guidebøger i hænderne. Fantastisk. Vi endte med at gå ’Via Dolorosa’ – ”smerternes vej’, der hvor Jesus angiveligt gik inden korsfæstelsen. Det hele endte i gravkirken! Det var en dejlig dag, hvor regnen silede ned, så med våde sokker vendte vi snuden hjemad, til indkøb i det lokale supermarked. Vi købte STORT ind, så nu har vi ALLE basale varer! Hjemmelavet med og friskbagte boller kom den til at stå på.

I dag har vi været et smut i Tel Aviv. Der skulle vi til den norske ambassade for at få et visum til en palæstinensisk fyr. Han kan ikke selv rejse ind i Israel, da han bor på Vestbredden, så det skulle vi klare for ham. Ambassaden lå lige ved et stort indkøbscenter, så vi osede en smule, mens vi ventede på, at nordmændene fik klistermærket i – da det var færdigt spiste vi vores medbragte mad i en nærliggende park, hvorefter vi tænkte, vi ville ned til stranden. Vi havde ikke lige regnet med at der var så langt, som der i virkeligheden var, men nogle kilometre senere, så kom vandet. Strand er måske så meget sagt, men en hyggelig havn og mange små moderne caféer var der, så en kæmpe is blev det til for os. DEJLIGT… Vi nød solen og efter en times tid, gik turen mod Jerusalem igen, hvor vi nu lige har gjort hele hytten rent! Nu skal der slappes af, og så kunne det måske tænkes, at hovedet rammer puden forholdsvist tidligt i aften…
Beklager meget at det er blevet så langt, forhåbentligt en engangsforseelse fra vores side!! Og så var der lige de billeder - lige pt vil computeren/blogspot/nettet ikke uploade dem, så I må vente med at se dem... De kommer så hurtigt som muligt!!!

På tredje døgn - halv frisk og halv syg

Så blev det mit lod (Birgittes) at sidde bag tasterne i dag, da Dinas hjerne, som hun selv udtrykker det, ikke fungerer helt optimalt i dag.

I går tog vi afsted med meget spænding i maven mod vores allerførste arbejdsdag på Musalahakontoret. Vi fandt til vores egen store forundring ud af, hvor vi skulle stå af bussen... (dog skal det lige siges, at Olsen havde givet os en meget uførlig forklaring forinden :-). Inde på kontoret mødte vi alle vores nye kollegaer og de introducerede os til vores nye arbejdsopgaver, og bød os velkommen på hver deres måde.
Til start så vi to introvideoer omkring Musalaha, som satte et lys over hvad der er projektets arbejde og formål. Derefter blev vi sat i gang med at organisere og sortere Salims (Musalahas grundlægger) bøger på kontoret - hvilket er et stort stykke arbejde, at han næsten er ejer af et helt bibliotek.

Efter dagen på kontoret tog vi ud for at udforske det israelske supermarked. Men det blev kun en kort fornøjelse, da Dina lige pludselig styrtede ud af butikken, da svimmelheden og kvalmen tog overhånd. Så vi har stadig noget at glæde os til mht indkøb.
Men lidt fik vi da i posen, sådan at vi kunne klare os den kommende dag.

Hver onsdag aften er der åben hus i præstelejligheden. Så huset var godt flydt med andre unge volontører, da vi kom hjem fra arbejde, som var i fuld gang med at forberede et lækkert måltid mad.
Mens Dina lå og puttede under dynen hele aftenen, fik jeg en meget hyggelig aften sammen med de andre danskere og en god gang bibelundervisning.

I dag drog jeg så alene afsted på arbejde - ud i den store verden helt alene - og som i går kørte bussen lige foran næsen på mig :-) Men sådan er i denne del af verdenen, hvor der ikke er faste bustider.
Ellers stod dagen på mange almindelige kontoropgaver, hvilket har været helt fint.


Nu er dagen ved at være omme. Vi trænger til at få sovet lidt, da de mange nye indtryk er med til at tære på krafterne.

Endelig i Jerusalem

Så sidder vi her endelig, Jerusalem er vores nye hjem. Det er meget underligt, at det nu er blevet virkelighed, men også dejligt at komme så langt! Hele dagen i går blev brugt på rejsen, men alt gik strygende på trods af alle de bekymringer vi havde forinden. Der var absolut ingen problemer med at blive lukket ind i Israel, det er vi vores Himmelske Far meget taknemmelige for. Han har virkelig været der for os, og det har været fantastisk at mærke så konkret.
Dagen i dag, efter en kort lur i morges, gik med at se Jerusalem. Kirkevolontøren Maria viste os rundt, så nu kan vi (i teorien) alle busnumre og -ruter ud og ind. Vi må erkende, vi er meget spændte på, om vi nu også kommer af bussen i morgen, hvor turen går ud på Musalaha-kontoret til vores første arbejdsdag!
Vi har lige nydt godt af, at vi allerede har mødt to af de palastinænsere som vi skal arbejde sammen med, for Yousef har lige ringet til os, og budt os hjerteligt velkommen til Jerusalem. Han ville have os til Bethlehem med det vuns, men vi må nok sige "sinde med a gas", hver ting til sin tid. Vi håber på at se ham inden alt for længe!
Nu vil vi meget snart ligge os til at sove, vi er meget trætte efter en lang rejse og en masse nye indtryk!

Kærlig Hilsen
Birgitte og Dina

Sidste dag i Danmark

Så er der ikke længe til, at toget kører mod Kastrup Lufthavn, hvor flyet står og venter på os :-) Hvor spændende!!!
Tasken står pakket ved siden af mig - proppet til det yderste for at få så meget med som muligt. Sådan er vi piger vel... vi må jo endelig ikke mangle noget!!! Så nu håber jeg bare, at jeg også har krafterne til at løfte den meget tunge tasken ;-)

Som jeg sidder her den sidste aften/nat i Danmark med tasken pakket, afskeden til venner og familie taget, kan jeg godt mærke, at sommerfuglene stille og roligt presser sig på! Spændingen ved alt det ukendte melder sig!
Men jeg er overbevist om, at det bliver nogle utrolig spændende og uforglemmelige måneder Dina og jeg har i vente i Israel og Palæstina, både hvad angår selve projektet og det at få lov til at bo og leve i "Det hellige land". Det bliver bare nogle oplevelsesrige måneder!!!
Så nu håber vi bare, vi kommer smertefrit igennem diverse kontroller i lufthavnene, og at vi får lov til at få et visum, så vi kan komme ind i Israel... forhåbenlig skaber det ingen problemer, men man kan aldrig vide sig sikker.

Når jeg sidder her, er det nok stadig ikke rigtig gået op for mig, at jeg om godt et døgn sidder i Isreal og skal være der de næste 7 måneder. Men sådan er det vel altid, når man tager afsted. Det går først op for en, når man er kommet afsted. Så der er håb forude!!!